Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Yussuf Poulsen sikrer Leipzig point med perlemål

Med en flot scoring sørgede Yussuf Poulsen for, at RB Leipzig fik point med fra mødet med Eintracht Frankfurt.

Med en flot scoring sørgede Yussuf Poulsen for, at RB Leipzig fik point med fra mødet med Eintracht Frankfurt.
Lørdagens scoring var Yussuf Poulsens fjerde i sæsonen for RB Leipzig.

FRANKFURT: Yussuf Poulsen endte som redningsmand for RB Leipzig lørdag.

Danskeren startede ganske vist på bænken i bundesligaopgøret ude mod Eintracht Frankfurt, men blev skiftet ind efter pausen, hvor Leipzig var bagud 0-1. Det var en god beslutning af Leipzig-træner Julian Nagelsmann.

For efter kun cirka ti minutter af anden halvleg havde danskeren udlignet, til hvad der endte med at blive slutresultatet, med en lille genialitet.

Poulsen viste således fremragende boldkontrol, da han med ydersiden vinklede et indlæg i kassen til 1-1 ved at sende bolden på undersiden af overliggeren næsten helt oppe i det lange hjørne.

Det var landsholdsangriberens fjerde mål for RB Leipzig i sæsonen.

Danskeren udlignede, efter at Frankfurts Aymen Barkok kort før pausen havde sendt hjemmeholdet i front.

Lørdagens pointdeling betyder, at RB Leipzig på Bundesligaens tredjeplads har 17 point efter 8 kampe. Eintracht Frankfurt har 11 point på 11.-pladsen. Klubbens seneste sejr i ligaen kom 3. oktober.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.