Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Yderligere fire coronadødsfald i Danmark - færre indlagte

Der er fortsat en tendens til færre indlagte med coronavirus på danske hospitaler. Yderligere fire er døde.

Der er fortsat en tendens til færre indlagte med coronavirus på danske hospitaler. Yderligere fire er døde.
Der er fortsat færre på de danske hospitaler, der er indlagt med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Der er registeret yderligere fire coronarelaterede dødsfald i Danmark, viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut tirsdag. I alt er der registreret 580 personer, der er døde med corona.

Coronavirus er ikke nødvendigvis årsagen til dødsfaldet. Hvis dødsfaldet sker inden for 30 dage efter en positiv test, tæller det med i statistikken.

Samtidig viser den daglige opdatering et fald i antallet af indlagte fra 103 til 99. Dermed viser antallet af indlagte en fortsat faldende tendens, hvilket har været tilfældet i starten af april, hvis man udligner for faste udsving på forskellige ugedage.

Antallet af personer, der er indlagt på en intensiv afdeling, er ifølge tirsdagens opdatering 21 - af dem er 11 i respirator.

Statens Serum Institut fører også statistik over, hvor mange der er blevet testet for smitte med coronavirusset, og hvor mange af de personer der har fået et positivt svar.

Der er i tirsdagens opdatering 11.734 bekræftede tilfælde med smitte med coronavirus i Danmark.

Af dem har 10.489 det, der klassificeres som overstået infektion. Det vil sige, at de, 14 dage efter at de er testet positive, hverken er døde eller indlagte.

Over 534.000 personer i Danmark er blevet testet ifølge Statens Serum Instituts tal.

Man skal have for øje, at de danske sundhedsmyndigheder tidligere havde en anden tilgang til, hvem der skulle testes for coronavirus.

Her blev færre testet, og derfor kan der godt være personer, som har haft coronavirus, men ikke er blevet registreret.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.