Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Yderligere fem på amerikansk hangarskib er smittet med virus

Otte personer på det amerikanske hangarskib "USS Theodore Roosevelt" er smittet med virus. Fire er evakueret.

Otte personer på det amerikanske hangarskib "USS Theodore Roosevelt" er smittet med virus. Fire er evakueret.
Hangarskibet "USS Theodore Roosevelt" lagde senest til i en havn den 6. marts i Da Nang i Vietnam. Her ses vietnamesiske toldere gå om bord på følgeskibet "USS Bunker Hil" under besøget.

WASHINGTON D.C.: Antallet af virussmittede besætningsmedlemmer på det amerikanske hangarskib "USS Theodore Roosevelt" stiger.

Det skriver The Wall Street Journal.

Yderligere fem er således testet positiv for coronavirus. Tirsdag blev de tre første smittetilfælde opdaget om bord.

Personer fra den amerikanske flåde oplyser til avisen, at fire af de otte smittede søfolk er blevet transporteret til et hospital på øen Guam.

De resterende vil også blive evakueret til Guam, der ligger i den vestlige del af Stillehavet og har status som et særligt territorie under USA.

Admiral John Aquilino, der er øverstkommanderende for USA's stillehavsflåde, siger, at søværnet arbejder på at "minimere yderligere smitte" med coronavirusset.

Hangarskibet og dens besætning på over 5000 personer var senest i havn for to uger siden i Da Nang i Vietnam.

Men ifølge USA's fungerende flådeminister, Thomas Modley, kan besætningsmedlemmerne have pådraget sig Covid-19, som er navnet på virussygdommen, fra en anden kilde end en smittet person under landgang, fordi medlemmer af en flybesætning har aflagt hangarskibet besøg.

De tre personer, som tirsdag testede positive for virusset, var de første om bord på et amerikansk krigsskib i aktiv tjeneste.

I alt er omkring 200 amerikanske militærpersoner ramt af Covid-19 ifølge The Wall Street Journal.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.