Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Weinsteins advokat fastholder uskyld i sidste bemærkning

Torsdag og fredag er der sidste bemærkninger fra forsvarsadvokater og anklagere i sagen mod Harvey Weinstein.

Torsdag og fredag er der sidste bemærkninger fra forsvarsadvokater og anklagere i sagen mod Harvey Weinstein.
Filmproduceren Harvey Weinstein (i midten) ankommer til retten i New York med sin forsvarsadvokat Donna Rotunno (til højre for Weinstein).

NEW YORK: Den 67-årige filmproducer Harvey Weinsteins forsvarsadvokat, Donna Rotunno, opfordrer nævningetinget til at bruge deres "sunde fornuft" i retten i New York.

Under den sidste bemærkning i retssagen torsdag lokal tid sagde hun, at #MeeToo-bevægelsen er gået for langt - og at kvinderne har brugt Weinstein, ikke omvendt.

Harvey Weinstein, der er anklaget for forskellige former for seksuelt misbrug og voldtægt af kvinder, nægter sig skyldig.

Ifølge forsvarsadvokaten har anklagemyndigheden "vævet en uhyggelig historie sammen om en mand, der opsøgte sine ofre igennem en lang række tests". Men historien er ifølge Rotunno ikke understøttet af beviser.

- Det ironiske er, at (anklagerne, red.) i denne sag er producenterne, og de skriver manuskriptet.

- De skaber et univers, hvor de frarøver voksne kvinder deres sunde fornuft, autonomi og ansvar, sagde Donna Rotunno i den sidste bemærkning.

Weinstein er tiltalt for seksuelt overfald på den tidligere produktionsassistent Mimi Haleyi i 2006 og voldtægt af Jessica Mann, en engang håbefuld skuespiller, i 2013.

Begge kvinder har afgivet følelsesladede vidnesbyrd i retssagen sammen med flere andre kvinder, der er blevet indkaldt af anklagemyndigheden i forsøget på at fremhæve et mønster af rovdrift fra Weinstein.

Siden 2017 har mere end 80 kvinder beskyldt Weinstein for seksuelle krænkelser.

Fredag er det anklagerne, der får sidste bemærkning i sagen, inden der falder dom.

Dømmes Weinstein skyldig i anklagerne om blandt andet overgreb, risikerer han livsvarigt fængsel.

Retssagen er en milepæl for #MeToo-bevægelsen, hvor kvinder har anklaget magtfulde mænd i erhvervslivet, underholdnings- og mediebranchen for seksuelle misforhold.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.