Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

VM-sæsonåbning i speedway bliver yderligere udskudt

Sæsonstarten for VM i speedway bliver udskudt yderligere. VM-grandprixet i Cardiff i juli er aflyst.

Sæsonstarten for VM i speedway bliver udskudt yderligere. VM-grandprixet i Cardiff i juli er aflyst.
Leon Madsen vandt sidste år det britiske VM-grandprix i Cardiff. I år bliver det slet ikke afviklet.

CARDIFF: VM-grandprixet i speedway i walisiske Cardiff, der skulle være afviklet 18. juli, er aflyst på grund af coronapandemien.

Det bliver heller ikke muligt at afvikle begivenheden senere i 2020, oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.

I stedet planlægger arrangørerne at afvikle grandprixet i 2021, hvor 17. juli er sat som en dato.

Årsagen til aflysningen i år skal findes i de restriktioner, der er indført for at minimere risikoen for coronasmitte i arenaen Principality Stadium.

- Vi ved, hvor meget fansene havde set frem til det britiske speedwaygrandprix i den weekend i Cardiff.

- Det var en chance for at mødes med venner og fans fra hele verden og nyde det fantastiske ræs og oplevelsen med den unikke stemning fra tusinder af fans.

- Vores fokus bliver nu at levere en fantastisk begivenhed 17. juli 2021 og fejre den 20. udgave af det britiske grandprix i Cardiff med stil, siger Paul Bellamy, direktør for VM-serien.

Det var ellers planen, at årets grandprix i Cardiff skulle have sat gang i speedwaysæsonen, der i forvejen har været ramt af flere udskydelser.

Paul Bellamy fortæller, at der nu skal arbejdes med alle aktører og værter for at finde frem til en revideret plan for 2020-sæsonen.

Den plan vil blive offentliggjort, når den er klar.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.