Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Vildsvinebestand er skrumpet de seneste otte måneder

Der er i dag under 25 vildsvin nord for den dansk-tyske grænse. I december lød vurderingen på mellem 35 og 40.

Der er i dag under 25 vildsvin nord for den dansk-tyske grænse. I december lød vurderingen på mellem 35 og 40.
Der er blevet færre vildsvin på dansk jord. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Bestanden af vildsvin i Danmark er skrumpet siden december, hvor et vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse stod færdigt.

Det oplyser Naturstyrelsen til avisen Danmark.

Der er i dag under 25 vildsvin nord for den dansk-tyske grænse. I december, da sidste pæl i vildsvinehegnet blev sat i jorden, lød vurderingen på mellem 35 og 40.

Til Ritzau forklarer Inge Gillesberg, skovrider hos Naturstyrelsen, at årsagen til faldet er den indsats, som Naturstyrelsen er blevet bedt om at varetage.

Den omhandler blandt andet at skyde de vildsvin, som styrelsen kan komme i nærheden af.

- Vi har også nogle andre værktøjer med fælder og lignende for at sikre os, at vi ikke har en fast bestand af vildsvin på den danske side af grænsen, siger Inge Gillesberg.

Ifølge hende er det uvist, hvor meget det opsatte vildsvinehegn har betydet, i forhold til at der nu er færre vildsvin i Danmark.

Naturstyrelsens vurdering er baseret på styrelsens observationer gennem en lang række vildtkameraer, der er opsat i det sønderjyske.

- Det er svært at sige, hvor meget selve hegnet har betydet. Men i forhold til det, vi kan se på vores kameraer, lader det til, at der ikke er en stor trafik på tværs af hegnet, siger Inge Gillesberg.

Det ser ikke ud til, at der er kommet nye vildsvinefamilier til Danmark, efter hegnet er blevet sat op.

Skovrideren fortæller dog, at der er set enkelte strejfende handyr, som har krydset grænsen.

Vildsvinehegnet har mødt massiv kritik. Blandt andet er det blevet kritiseret for at være virkningsløst, da der er huller i hegnet, så andre dyr kan passere, og at vildsvin desuden ville kunne svømme uden om hegnet.

Inge Gillesberg fortæller, at det er umuligt at sige, hvor stor en rolle selve hegnet har spillet i kampen for at mindske vildsvinebestanden i Danmark.

Allerede før hegnet kom til, havde styrelsen held med at få mindsket bestanden, der i december 2018 blev vurderet til at bestå af op mod 100 vildsvin.

Naturstyrelsen har til opgave at fjerne så mange vildsvin som muligt fra den danske natur.

Vildsvinene risikerer at være smittebærere af den frygtede afrikanske svinepest, som har ramt flere andre europæiske lande.

Konstateres der et udbrud af svinepest, vil det betyde et stop for eksport af svinekød til lande uden for EU.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.