Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Vestager: Brug af kunstig intelligens kræver borgernes tillid

Det kræver borgernes tillid at udrulle en omfattende brug af kunstig intelligens i Europa, siger Vestager.

Det kræver borgernes tillid at udrulle en omfattende brug af kunstig intelligens i Europa, siger Vestager.
Onsdag præsenterer den danske EU-kommissær med ansvar for det digitale område Margrethe Vestager EU-Kommissionens hvidbog for kunstig intelligens og en ny EU-datastrategi.

BRUXELLES: EU vil være med til at fremme udviklingen af kunstig intelligens og bruge teknologien meget mere.

Onsdag præsenterer Margrethe Vestager, næstformand i EU-Kommissionen, en hvidbog med forslag til at fremme udviklingen af kunstig intelligens i EU.

Men en udrulning af kunstig intelligens kræver, at de europæiske borgere har tillid til teknologien, understreger hun.

- Kunstig intelligensteknologi skal være noget, man kan stole på. Vi kan ikke noget med den kunstige intelligens, hvis vi ikke stoler på den og føler, at den hjælper os i vores daglige liv.

- Derfor skal det være baseret på tillid, hvis det skal lykkes, siger Margrethe Vestager.

Det er en menneskecentreret tilgang til at udrulle den kunstige intelligens, som hvidbogen bygger på.

Ifølge Vestager bliver borgerne sikret, ved at kunstig intelligensteknologi overholder og respekterer EU's regler og værdier.

- De kunstig intelligenssystemer med højrisiko - for eksempel selvkørende biler - skal være godkendt, testet og kontrolleret, ligesom biler, kosmetik og legetøj bliver i dag, siger Margrethe Vestager.

EU-Kommissionen ønsker, at der bliver gennemsigtighed om, hvordan den kunstige intelligens når frem til sine afgørelser, og hvordan den bliver brugt.

Samtidigt er det ifølge Vestager vigtigt, at der også er en menneskelig kontrol fra de nationale myndigheder med kunstig intelligensteknologien.

- Vi skal sikre, at alle borgere, ansatte og virksomheder har en fair chance for at bruge den nye teknologi.

- Derfor er det vigtigt, at vi forebygger brud på de EU's regler. Og hvis de alligevel opstår, så sikre, at de nationale myndigheder tager sig af det, siger hun.

Kunstig intelligens er en computer eller software, der er er i stand til at gøre ting, som kun den menneskelige intelligens hidtil har kunnet.

Det er for eksempel iPhone-assistenten "Siri", som kan svare på spørgsmål.

Det kan også bruges til ansigtsgenkendelse eller til at læse og forstå mønstre i data, som blandt andet kan bruges til at diagnosticere sygdomme.

Efter Vestagers præsentation onsdag vil der være en høringsperiode på 12 uger, hvor relevante aktører har mulighed for at komme med indspark.

Herefter vil EU-Kommissionen fremlægge sit endelige forslag til nye regler for brugen af kunstig intelligens.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.