Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Verdensmester viser storform: Jeg er klar til klassikere

Mads Pedersen overraskede både sig selv og sin sportsdirektør med sine præstationer i bjergene.

Mads Pedersen overraskede både sig selv og sin sportsdirektør med sine præstationer i bjergene.
Med kaptajn Richie Porte på hjul sled og slæbte Mads Pedersen sig gennem tre hårde bjergetaper tidligere på ugen.

PLANCHER-LES-MINES: Mads Pedersen har på intet tidspunkt lagt skjul på, at bjerge ikke just er hans livret. Så meget desto større var overraskelsen, da verdensmesteren førte sig flot frem på flere af alpeetaperne i Tour de France i denne uge.

Frem for at lade sig falde tilbage til de tunge sprintere agerede Pedersen værdifuld hjælper for Trek-kaptajnen Richie Porte og sled sig over flere barske stigninger sammen med alle de bedste klatrere.

En udvikling, der også har overrasket ham selv.

- Ja, i hvert fald i onsdags på Col de la Madeleine. Der var jeg lidt overrasket over, at jeg var så tæt på at komme med over.

- Men jeg er glad for, at det gik så godt i bjergene. Det viser, at formen er god til klassikerne, siger Mads Pedersen.

For sportsdirektør Kim Andersen kommer landsmandens stærke præstationer i denne uge noget uventet.

Ikke mindst fordi Mads Pedersen før Tour de France ikke viste den store lyst til at køre i bjerge.

- Man kunne være nervøs for, hvordan han ville komme igennem. I de løb, han kørte før Touren, faldt han tilbage, så snart der var en lille bakke.

- Man må virkelig sige, at han har fundet en fantastisk form. Denne Tour har været supergod for ham, siger Kim Andersen.

Frem for alt viser Touren, at man ikke skal være betænkelig for at tage danskeren med i grand tours i fremtiden. Heller ikke selv om der skulle være godt med knolde på ruten.

- Det er ikke betryggende, hvis du som Caleb Ewan er bange for at ryge ud over tidsgrænsen hver dag. Det er jo noget frygtelig noget.

- Når man kan se, hvordan Mads er kommet igennem denne Tour, behøver man ikke være bange nogensinde i en grand tour. Jeg tror, at dette er en af de hårdeste, der har været, siger Kim Andersen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.