Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Verdens shipping-lande svigter klimaet

174 søfartsnationer kan ikke enes om en ambitiøs klimaaftale for skibe. Stor skuffelse hos Danske Rederier.

174 søfartsnationer kan ikke enes om en ambitiøs klimaaftale for skibe. Stor skuffelse hos Danske Rederier.
Mærsks nye containerskib, "Majestic Maersk", som i januar 2015 var verdens største. Den globale shippingbranche skulle på forhandlinger i sidste uge have taget livtag med fragtskibenes klimabelastning inden et afgørende møde i FN's Søfartsorganisation 16.-20. november. Her skal indgås en international aftale om renere skibsfart. (Arkivfoto).
174 søfartsnationer kan ikke enes om en ambitiøs klimaaftale for skibe. Stor skuffelse hos Danske Rederier.
PLUS Knald eller fald for klimaaftale om søfart Mærsks nye containerskib, "Majestic Maersk", som i januar 2015 var verdens største. Den globale shippingbranche skulle på forhandlinger i sidste uge have taget livtag med fragtskibenes klimabelastning inden et afgørende møde i FN's Søfartsorganisation 16.-20. november. Her skal indgås en international aftale om renere skibsfart. (Arkivfoto). Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
174 søfartsnationer kan ikke enes om en ambitiøs klimaaftale for skibe. Stor skuffelse hos Danske Rederier.
PLUS Knald eller fald for klimaaftale om søfart Morgenudsigt fra Lodstårnet på havnen i Aarhus, 20. maj 2020. Den globale shippingbranche forhandler i øjeblikket en international klimaaftale, der skal give renere skibstransport. (Arkivfoto) Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
174 søfartsnationer kan ikke enes om en ambitiøs klimaaftale for skibe. Stor skuffelse hos Danske Rederier.
PLUS Knald eller fald for klimaaftale om søfart Et Maersk Line-skib fotograferet ud for København 12. februar 2013. Den globale shippingbranche er lige nu i forhandlinger, der i november skal ende med en international aftale om renere skibsfart. (Arkivfoto) Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

KØBENHAVN: Det gik helt galt, da verdens søfartslande i sidste uge forhandlede om at sænke fragtskibes CO2-udledning.

- Vi er virkelig skuffede over det nedslående udfald, siger Maria Skipper Schwenn, direktør for miljø i brancheforeningen Danske Rederier.

Forhandlingerne foregik mellem 174 lande i en arbejdsgruppe under FN's Søfartsorganisation, IMO. De skete over nettet på grund af coronaen.

Landene skulle enes om regler om bedre udnyttelse af brændstof per transporteret enhed i 2030.

- Men en stor gruppe af lande var ikke klar til at indføre et system, der faktisk også håndhæves og dermed garanterer reelle reduktioner, siger Maria Skipper Schwenn.

Den stærke modstand mod bindende regler og håndhævelse kom fra især Kina, Indien og Brasilien.

Søfart står for tre procent af verdens CO2-udledning.

- Man kunne godt blive enige om tekniske tiltag. Men det operationelle, altså hvordan man opererer skibet og laver en plan på hvert skib for at nå reduktionsmålet i 2030 - det ville man ikke gøre obligatorisk før 2026.

Det betyder, at man kommer alt for sent i gang. Der er ingen håndhævelse og ingen garanti for de lovede CO2-reduktioner i 2030. Branchen får heller ikke tilskyndelse til at udvikle renere brændstoffer, lyder det fra den danske rederiforening.

Målet var at nå frem til et udspil inden et afgørende møde i IMO's miljøkomité 16.-20. november. Det foregår også virtuelt.

Her skal medlemslandene omsider godkende globale regler om klimabelastningen fra skibsfart.

IMO's studier viser, at udledning af drivhusgas fra skibe kan vokse 50 procent inden 2050.

Danmark er verdens femtestørste shipping-nation. Danske redere vil med deres moderne flåder få stor konkurrencefordel af skrappe regler, når skibe inddeles i kategorier og får energimærker ligesom køleskabe.

- EU-landene trak i positiv retning med Australien, New Zealand, Canada og en række østater, der frygter oversvømmelse, siger Maria Skipper Schwenn.

Seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen, Rådet for Grøn Omstilling, kalder det "helt tydeligt, at IMO ikke er opgaven voksen".

- IMO er blevet en gentlemanklub for ældre diplomatiske herrer, der mødes et par gange årligt for at drøfte akademiske problemstillinger i stedet for at få tæmmet CO2-udledningen, mener han.

- Hvis skibsfarten skal opfylde Paris-aftalen, skal udledningen reduceres markant i 2030. Hvis intet gøres, stiger udledningen 15 procent. Med det nye forslag stiger den 14 procent. Det er fuldstændig latterligt.

Der er behov for regionale tiltag, hvor EU og USA lægger høj afgift på skibsfartens CO2 på flagneutral vis, mener seniorrådgiveren.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.