Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Verden runder 30 millioner tilfælde af coronavirus

Mandag passerede det globale antal smittetilfælde 29 millioner. Fire dage efter er tallet øget med en million.

Mandag passerede det globale antal smittetilfælde 29 millioner. Fire dage efter er tallet øget med en million.
Siden coronavirus blev opdaget i begyndelsen af året, har over 30 millioner mennekser verden over fået foretaget en positiv coronatest.

BALTIMORE: I løbet af knap fire døgn er det globale antal tilfælde af coronasmittede øget med en million til over 30 millioner.

Det viser tal fra Johns Hopkins University kort efter midnat natten til fredag dansk tid.

USA, Indien og Brasilien ligger øverst med hensyn til både antallet af bekræftede smittetilfælde og coronarelaterede dødsfald.

USA har registreret flest smittede med knap 6,7 millioner efterfulgt af Indien med over 5,1 million og Brasilien med 4,4 millioner.

Pandemiens udvikling ser ud til at have stabiliseret sig globalt siden midten af juli, hvor en million nye tilfælde bliver bekræftet omkring hver fjerde dag.

Det tog 94 dage at ramme den første million smittede og derefter yderligere 86 dage, før antallet af smittetilfælde passerede ti millioner 28. juni.

Antallet af coronasmittede er tredoblet siden da.

Tallene fra Johns Hopkins University afspejler sandsynligvis kun en brøkdel af det faktiske antal smittede.

Mange lande tester kun symptomatiske eller de mest alvorlige tilfælde.

I USA er over 90 millioner ud af en befolkning på godt 331 millioner blevet testet for smitte med covid-19, som virussygdommen hedder.

Asien er det område i verden, hvor der den seneste uge er blevet registreret flest nye smittede med knap 750.000 tilfælde. 80 procent af tilfældene er i Indien.

Latinamerika og Caribien følger efter med i alt 490.000 tilfælde på en uge, efterfulgt af Europa med cirka 325.000 og Mellemøsten med 111.000 tilfælde.

I Afrika har man den seneste uge registreret omkring 52.000 smittede, mens Oceanien har konstateret 548 smittede.

Antallet af coronarelaterede dødsfald ligger på 942.989 på verdensplan.

USA er det land i verden med flest coronarelaterede dødsfald med 200.000.

/ritzau/AFP

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.