Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Velux lukker dansk fabrik - 130 job er berørt

Velux vil stoppe med at producere på sin fabrik i Skærbæk, hvor der i dag er ansat 130.

Velux vil stoppe med at producere på sin fabrik i Skærbæk, hvor der i dag er ansat 130.
Velux har 2300 ansatte i Danmark. (Arkivfoto)

SKÆRBÆK: Vinduesproducenten Velux lukker sin fabrik i Skærbæk i Sønderjylland, hvor der er 130 ansatte.

Det oplyser Velux i en pressemeddelelse. Fabrikken fremstiller trækomponenter, men det skal i fremtiden gøres på andre af Velux' fabrikker.

- Det er svære overvejelser, men da vi har overkapacitet på trækomponenter, er vi nødt til at tilpasse vores produktion for hele tiden at være konkurrencedygtige, siger pressechef Jens Bekke.

Fabrikken, som Velux lukker, hedder Skærbæk Bygningsindustri.

Den er i dag underleverandør til andre Velux-fabrikker, som ikke kører på fuld skrue i øjeblikket og derfor fremover selv vil kunne producere de trækomponenter til de ovenlysvinduer, som Velux er kendt for.

Velux vil nu gå i dialog med medarbejderrepræsentanter, som skal være afsluttet om tre uger. Fabrikken i Skærbæk forventes at lukke i løbet af foråret.

Velux forventer, at nogle af de ansatte kan få job andre steder i koncernen.

Velux har omkring 2300 ansatte i Danmark, og der er i fabrikker i Skjern, Thyregod, Brædstrup og Østbirk. Hovedsædet er i Hørsholm.

På verdensplan har Velux 11.500 ansatte. Der er produktion i ti lande og salgsafdelinger i 40.

Velux indgår i koncernen VKR Holding, som ejer en række andre virksomheder.

Det gælder blandt andet vinduesproducenterne Velfac og Rationel samt solvarmevirksomheden Arcon-Sunmark.

VKR Holdings omsætning lød sidste år på 21,5 milliarder kroner, og koncernen landede et overskud på 3,1 milliarder kroner.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.