Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Vegetardage inspirerer DF-næstformand til at spise mere kød

Regeringen foreslår at indføre to kødfrie dage i statens kantiner. Det huer ikke Morten Messerschmidt.

Regeringen foreslår at indføre to kødfrie dage i statens kantiner. Det huer ikke Morten Messerschmidt.
Morten Messerschmidt (DF). Folketingsmedlemmerne samlet til åbningsdebat i Folketingssalen på Christiansborg, torsdag den 8. oktober 2020. (Foto: Martin Sylvest)

KØBENHAVN: Det er "dybt åndssvagt", at regeringen med en ny grøn indkøbsstrategi for staten vil indføre to kødfrie dage i statens kantiner. Det gælder eksempelvis styrelser og ministerier, men også politistationer og kaserner.

Det mener Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt.

- En ting er, at folk gerne vil være veganere og vegetarer, men at tvinge folk til at være det, synes jeg virkelig, er skørt, siger han.

- Prøv at forestille dig i hæren, at så skal alle vores raske Jens'er, som har været ude på stroppetur, sidde og tygge i en selleribøf. Det virker jo helt latterligt.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer torsdag morgen strategien på et pressemøde i Finansministeriet.

Det offentlige køber hvert år ind for 380 milliarder kroner. Hidtil har der været fokus på prisen, men fremover skal der altså også tages højde for klimavenlighed, når staten køber ind.

Det gælder altså alt fra fødevarer til kantiner til toiletpapir, rengøringsmidler og køretøjer.

SPØRGSMÅL: Men er det ikke lidt gammeldags at være imod kødfrie dage, når vi ved, hvor klimabelastende kødproduktion er?

- Jeg er ikke imod vegetarer. Jeg er imod, at vegetarer vil tvinge andre til at være vegetarer. Man kan jo bare lade være med at tage frikadellen på menuen, hvis man kun vil have grøntsagerne, siger Messerschmidt.

- Hvis folk, der går på arbejde og yder en god indsats, gerne vil have protein til frokosten, så skal de også have det.

Faktisk irriterer regeringens forslag Morten Messerschmidt så meget, at han føler sig motiveret til at skrue op for sit kødforbrug.

- Jeg vil sige, at det her inspirerer mig kun til at spise dobbelt så meget kød. Det er totalt latterligt, at regeringen på den her måde vil lege censor over for folk.

I den modsatte side af den politiske skala kalder Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, derimod regeringens forslag uambitiøst.

I stedet for to kødfrie dage mener partiet, at der maksimalt må være én køddag. Og det skal ikke bare gælde statens kantiner, men alle offentlige kantiner.

- Regeringens forslag er outdated. Derfor synes jeg, at vi som politikere skal inspirere og gå forrest i forhold til klimaet. Tiden er moden til, at vi siger én køddag om ugen, siger Sikandar Siddique.

For regeringen støtteparti SF er det ligeledes vigtigt, at kravet også kommer til at gælde i daginstitutioner, skoler og hospitaler.

- Derfor mener vi, at der skal sættes et CO2-reduktionskrav for alle de offentlige køkkener på 25 procent i 2025, siger partiets klimaordfører, Signe Munk.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.