Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Valentinsblomsterne har fået selskab af chokolade i år

Interflora melder om mersalg i forbindelse med salget af årets valentinsblomster.

Interflora melder om mersalg i forbindelse med salget af årets valentinsblomster.
Valentinsblomsterne har i år i højere grad fået selskab af en æske chokolade, fortæller Interfloras direktør, Søren Flemming Larsen. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Fredag er valentinsdag og dermed en af de årets mere travle dage hos Interflora, der blandt andet sælger blomster.

Og årets trend synes at være, at de røde roser ikke skal stå alene, fortæller Interfloradirektør Søren Flemming Larsen.

- Vi kan se det på kurvestørrelse - altså den endelige ordre, som kunderne lægger. Den ligger cirka ti procent højere i år, end den gjorde i 2019, siger han.

- Det er et udslag af, at ud over buketten - særligt de røde roserne, som er toneangivende - så kommer der også en ekstra chokoladeting ned i kurven.

Fredag formiddag kan Interflora se på sit salg, at der er tale om en meget anderledes kreds af kunder end på en almindelig dag.

- Gennemsnitligt betragtet har vi 70 procent kvinder og 30 mænd set over hele året. Men lige nøjagtigt på valentinsdag er der 50 procent mænd og kvinder. Så der er en klar overvægt af mænd i forhold til resten af året, siger Søren Flemming Larsen.

- Form, farve og indhold ændrer sig i indholdet. Der er rigtig meget rødt, det er en lidt større kurv, og så er købene større generelt.

Valentinsdag er en tradition, der er opstået i USA. Dagen betragtes som kærlighedens dag, og her udveksles gaver og kærlighedserklæringer. I Danmark er det stadig særligt den yngre generation, der er begyndt at markere den.

- Det er stadig primært de yngre, der trækker valentinsdag. Vi kan se, at kvinderne begynder at blande sig og være romantiske på valentinsdag, siger Søren Flemming Larsen.

Interflora kan let aflæse i sine salgstal, at det er en tradition, der vokser i omfang i Danmark. Fra 2013 til 2018 er Interfloras salg fordoblet på valentinsdag.

I udlandet er det ikke ukendt, at traditionen bruges af andre end forelskede par til at få en varm følelse i maven.

Detailhandlen i USA har ifølge konsulenthuset Simon-Kucher & Partners lært, at valentinsdag er en dag, hvor prisen ikke er så afgørende som andre dage.

Eksempelvis stiger prisen på langstilkede roser i detailhandlen i USA med 30 til 50 procent på og omkring valentinsdag i USA ifølge konsulenthuset.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.