Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

USA's topekspert kritiserer delstater for genopblussen

Delstaterne i USA lukkede ikke nok ned og åbnede for tidligt, mener en af USA's ledende coronaeksperter.

Delstaterne i USA lukkede ikke nok ned og åbnede for tidligt, mener en af USA's ledende coronaeksperter.
Den amerikanske regerings ledende rådgiver under coronakrisen, Anthony Fauci, kritiserer de amerikanske delstater. (Arkivfoto).

STANFORD: Den amerikanske regerings ledende rådgiver under coronakrisen, Anthony Fauci, siger, at en genopblussen af virustilfælde i USA skyldes, at landet ikke lukkede helt ned.

Det siger Fauci mandag under et virtuelt interview på Stanford University i USA, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi lukkede ikke ordentligt ned, og det er grunden til, at der er kommet stigninger.

- Det begyndte at gå nedad, og så ramte vi et plateau, der stadig lå på et højt niveau med omkring 20.000 smittetilfælde om dagen. Så begyndte vi at genåbne, og nu ser vi stigninger i flere delstater, siger Anthony Fauci.

Fauci understreger vigtigheden i basale sikkerhedsforanstaltninger som fysisk afstand, ansigtsmasker, at undgå forsamlinger og vaske hænder.

- De foranstaltninger, som er simple, kan ændre omstændighederne. Jeg tror på, at vi kan gøre det, og vi bør gøre det, siger han ifølge Reuters.

Fauci opfordrer også delstater til at følge retningslinjerne fra regeringens viruseksperter. De har lagt planer ud fra, hvornår og hvordan delstaterne bør genåbne.

Men flere delstater er begyndt at genåbne, før de har opfyldt kravene fra eksperterne.

Flere delstater, herunder Texas og Florida, har registreret rekordmange nye smittetilfælde, efter at de begyndte at genåbne.

USA's præsident, Donald Trump, kritiserede mandag sundhedseksperter i sin egen regering. Trump har tidligere kaldt restriktioner, om blandt andet hvornår skoler må genåbne, for alt for strikse, skriver Reuters.

I sidste uge sagde Trump i et interview med Fox News, at Fauci har begået en del fejl under coronakrisen. Trump tilføjede, at han har et godt forhold til Fauci, men at de ikke altid er enige.

USA er det land med flest registrerede smittetilfælde og dødsfald på verdensplan med over 3,3 millioner smittetilfælde og 135.000 døde, viser tal fra Johns Hopkins University.

Ifølge statistiksiden Worldometers.info har USA syvendeflest dødsfald per indbygger og tiendeflest smittede per indbygger, hvis man fraregner småstater som Andorra og San Marino.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.