Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

USA's postvæsen stopper nedtagning af postkasser efter kritik

Efter beskyldninger om forsøg på valgsvindel indstiller USPS nedtagningen af indleveringspostkasser.

Efter beskyldninger om forsøg på valgsvindel indstiller USPS nedtagningen af indleveringspostkasser.
USPS er blevet kritiseret, efter at postvæsenet i sidste uge begyndte at nedtage postkasser, der blandt andet anvendes til indlevering af brevstemmer ved det kommende præsidentvalg. (Arkivfoto).

WASHINGTON: Det amerikanske postvæsen (USPS) vil stoppe med at fjerne indleveringspostkasser i vestlige delstater indtil efter præsidentvalget i november.

Det oplyser USPS fredag amerikanske tid ifølge CNN.

Meldingen kommer, efter at flere demokratiske politikere har beskyldt postvæsenet for forsøg på valgsvindel - blandt andet ved at gøre det sværere at afgive brevstemmer ved det kommende præsidentvalg.

USPS fjernede i sidste uge postkasser til indlevering af breve i mindst fire delstater. Ron Wyden, der er demokratiske senator fra Oregon, kalder på Twitter nedtagningen af postkasserne "vælgerundertrykkelse".

- Donald Trump, (USA's præsident, red.) "forsøger" ikke at sabotere vores valg. Han gør det for øjnene af os. Dette er vælgerundertrykkelse, og republikanerne i Senatet lader ham slippe afsted med det, skriver han på Twitter.

På grund af udbruddet af coronavirus i USA ventes brevstemmer at få stor betydning ved det kommende valg.

USPS har tidligere forsikret om, at det vil være i stand til at håndtere de store mængder brevstemmer.

Postvæsenet har dog samtidig advaret flere delstater om, at leveringen af brevstemmerne kan blive forsinket. Det kan ifølge USPS resultere i, at nogle brevstemmer ikke bliver talt med ved valget.

Derfor vakte det opsigt, at USPS i sidste uge begyndte at nedtage postkasser i flere delstater.

Flere demokratiske medlemmer af Kongressen kræver nu svar på, hvorfor USPS tilsyneladende gør det sværere for vælgerne at afgive brevstemmer ved valget.

Ifølge USPS er der tale om en rutinemæssig nedtagning af postkasser, der ikke længere anvendes.

USPS kan ifølge CNN ikke sige, om det vil stoppe med at nedtage indleveringspostkasser i resten af landet.

USA's præsident, Donald Trump har ved flere tilfælde hævdet, at anvendelsen af brevstemmer fører til valgsvindel.

Ved det seneste præsidentvalg i 2016 blev 0,25 procent af brevstemmerne afvist, fordi de ikke var nået frem til de valgtilforordnede i tide.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.