Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

USA runder 130.000 dødsfald blandt coronasyge

Antallet af nye coronavirustilfælde er stigende i USA, og knap tre millioner amerikanere er testet positive.

Antallet af nye coronavirustilfælde er stigende i USA, og knap tre millioner amerikanere er testet positive.
Knap tre millioner amerikanere er i alt blevet testet positive for virusset.

WASHINGTON D.C.: USA passerer 130.000 coronarelaterede dødsfald. Det viser en opgørelse fra Johns Hopkins University natten til tirsdag dansk tid.

USA er med afstand det land i verden, der har registreret flest dødsfald blandt coronasmittede med 130.271 døde.

Det seneste døgn har yderligere 357 coronapatienter mistet livet i USA.

Landet har også registreret et bekymrende højt antal nye smittetilfælde det seneste døgn med knap 55.000 nye smittede.

Siden begyndelsen af juni har USA oplevet en genopblussen af coronavirus, hvilket har tvunget adskillige stater til at tilbagerulle genåbninger af samfundet.

For knap tre uger siden registrerede USA omkring 22.000 nye smittetilfælde om dagen. De seneste mange dage har tallet ligget over 40.000.

Samtidig er antallet af nye smittetilfælde steget i 37 ud af 50 delstater i løbet af de seneste par uger.

Florida er lige nu den hårdest ramte af alle de amerikanske delstater. Som den seneste delstat har Florida måtte trække åbningen af restauranter tilbage mandag.

Knap tre millioner amerikanere er i alt blevet testet positive for virusset.

Da USA passerede 100.000 dødsfald den 27. maj, sagde præsident Donald Trump i den forbindelse, at antallet af nye smittetilfælde var nedadgående.

Det meldte han trods sundhedseksperters advarsler om en anden virusbølge.

Trump har tidligere forklaret de høje tal med, at USA nu tester langt flere og derfor også bekræfter flere tilfælde.

I sidste uge advarede den øverste ansvarlige for kampen mod infektionssygdomme hos USA's sundhedsmyndigheder, Anthony Fauci, om, at det daglige antal smittede i landet snart kan ramme 100.000, hvis ikke der bliver indført nationale tiltag for at stoppe spredningen.

/ritzau/AFP

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.