Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

USA: Hongkong er ikke længere berettiget særlig behandling

USA's præsident, Donald Trump, mener ikke længere, at Hongkong er selvstyrende nok i forhold til Kina.

USA's præsident, Donald Trump, mener ikke længere, at Hongkong er selvstyrende nok i forhold til Kina.
Donald Trump tog ikke imod spørgsmål, da han på et pressemøde fredag blandt andet meddelte, at USA's særbehandling indstilles.

WASHINGTON: Den amerikanske præsident, Donald Trump, mener ikke længere at Hongkong er tilstrækkeligt selvstyrende i forhold til Kina til at gøre sig berettiget til særlig behandling.

Det siger han fredag eftermiddag lokal tid i en tv-tale.

Derfor vil Trump sætte gang i en proces, der skal føre til fratagelsen af de særlige rettigheder, som Hongkong i årevis har nydt godt af. Det betyder blandt andet, at regionen ikke har været omfattet af samme sanktioner som Kina.

Den særlige behandling har blandt andet banet vej for, at Hongkong har kunnet etablere sig som et globalt handelscentrum.

Hongkong blev overdraget til Kina i 1997 fra Storbritannien. Overdragelsesaftalen kræver dog, at den tidligere britiske koloni har en høj grad af selvstyre fra Kina.

Trumps udmelding kommer, efter at Kinas Nationale Folkekongres torsdag indførte en kontroversiel sikkerhedslov i Hongkong.

Sikkerhedsloven tilsidesætter Hongkongs egen lovgivende forsamling, når det gælder handlinger, som anses for at være en fare mod den nationale sikkerhed og som udfordrer statens magt.

Loven blev godkendt, efter at prodemokratiske demonstranter i månedsvis har protesteret mod en indskrænket demokrati i Hongkong.

Allerede tidligere på ugen varslede USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, at beslutningen ville få konsekvenser.

- Jeg har i dag meddelt til Kongressen, at Hongkong ikke længere er berettiget til den behandling fra USA's side i forhold til gældende regler, som var tilfældet før juli 1997, sagde Mike Pompeo onsdag.

I et fælles opråb kritiserede Storbritannien, Australien, Canada og USA også den nye sikkerhedslov torsdag.

- Det begrænser folket i Hongkongs friheder og svækker drastisk Hongkongs selvstyre og det system, der har gjort regionen så fremgangsrig, skrev de fire landes udenrigsministre i en fælles udtalelse.

- Kinas beslutning om at indføre en ny sikkerhedslov i Hongkong er i direkte strid med Kinas internationale forpligtelser under den juridisk forpligtende og FN-registrerede Sino-British Joint Declaration, skrev de.

Udenrigsministrene refererer til en fælles erklæring, der blev underskrevet i december 1984 af Storbritannien og Kina.

Den blev indgået for at sikre Hongkong administrativt selvstyre efter overdragelsen fra Storbritannien til Kina i 1997.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.