Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Uro i Minsk efter Lukasjenkos hemmelige indsættelsesceremoni

Politiet bruger vandkanoner og anholder demonstranter i Hvideruslands hovedstad, hvor tusindvis protesterer.

Politiet bruger vandkanoner og anholder demonstranter i Hvideruslands hovedstad, hvor tusindvis protesterer.
Tusindvis af demonstranter protesterer i Minsk over indsættelsen af den omstridte præsident Aleksandr Lukasjenko, som tidligere på dagen blev taget i ed ved en hemmelig ceremoni.
Politiet bruger vandkanoner og anholder demonstranter i Hvideruslands hovedstad, hvor tusindvis protesterer.
Belarusian opposition supporters protest against the inauguration of President Alexander Lukashenko in Minsk Tusindvis af demonstranter protesterer i Minsk over indsættelsen af den omstridte præsident Aleksandr Lukasjenko, som tidligere på dagen blev taget i ed ved en hemmelig ceremoni. Tut.by/Reuters
Politiet bruger vandkanoner og anholder demonstranter i Hvideruslands hovedstad, hvor tusindvis protesterer.
Belarusian opposition supporters protest against the inauguration of President Alexander Lukashenko in Minsk Politiet i Hviderusland har onsdag taget vandkanoner i brug og anholder demonstranter, der protesterer over præsidentens indsættelse. Stringer/Reuters

MINSK: Tusindvis af mennesker er gået på gaden i Hvideruslands hovedstad, Minsk, i protest over indsættelsen af præsident Aleksandr Lukasjenko.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den 66-årige leder blev tidligere onsdag taget i ed ved en hemmelig ceremoni. I forbindelse med ceremonien blev gaderne i Minsk lukket, så bilkortegen med præsidenten kunne haste gennem byen.

Efter ceremonien er afsluttet har de mange demonstranter samlet sig i hovedstadens gader for at udtrykke deres utilfredshed med Lukasjenko.

Demonstranterne råber "længe leve Hviderusland", og flere er iført kongekroner af pap. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Urobetjente uden skilte til identifikation er begyndt at anholde demonstranter.

Derudover har politiet taget vandkanoner i brug for at sprede demonstranterne, oplyser øjenvidner til Reuters.

Lukasjenko vandt ifølge de officielle og omstridte resultater sidste måneds præsidentvalg med 80 procent af stemmerne.

Men både oppositionen og internationale observatører mener, at der har været tale om omfattende valgsvindel.

Lige siden valget har der været enorme demonstrationer i landet, der flere gange har samlet flere end 100.000 mennesker.

En demonstrant bærer onsdag aften et skilt med teksten: "Hvis du har 80 procent, hvorfor er du så bange for os?" med henvisning til den nedtonede indsættelse.

- Hans hemmelige indsættelsesceremoni er et forsøg på at tilrane sig magten, siger oppositionslederen Svetlana Tikhanovskaja, der efter valget er gået i eksil.

En anden oppositionspolitiker kalder på sociale meder indsættelsen et "røvermøde" og spørger: "Hvor er de jublende borgere?".

- Det er åbenlyst, at Aleksandr Lukasjenko udelukkende er præsident for urobetjentene og en håndfuld loyale embedsmænd, skriver politikeren Pavel Latusjko.

I EU er den officielle holdning, at der blev svindlet ved Hvideruslands præsidentvalg. Derfor arbejder EU på at indføre sanktioner mod landet.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.