Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Ungarsk storklub køber Nikolaj Markussen fri af BSH

Verdensmester Nikolaj Markussen skifter til sommer til den ungarske storklub Veszprem på en toårig kontrakt.

Verdensmester Nikolaj Markussen skifter til sommer til den ungarske storklub Veszprem på en toårig kontrakt.
Nikolaj Markussen hører hjemme i et højere luftlag end de fleste. Han er 211 centimeter høj.

BJERRINGBRO: Tårnhøje Nikolaj Markussen er til sommer fortid i den danske håndboldliga.

Efter indeværende sæson bytter han Bjerringbro-Silkeborg (BSH) ud med den ungarske storklub Veszprem. Ungarerne har udnyttet en frikøbsklausul i Markussens kontrakt, oplyser BSH i en pressemeddelelse.

Tilbage i november sidste år forlængede han sin kontrakt med BSH, fordi klubben var villig til at lade ham gå, hvis den blev tilstrækkeligt kompenseret. Det siger BSH-direktør Jesper Schou.

- Da vi lavede kontrakten, havde Nikolaj og jeg en god og åben snak. Jeg mærkede en spiller, der er glad for Bjerringbro-Silkeborg og motiveret for at opnå resultater med Bjerringbro-Silkeborg.

- Nikolaj lagde heller ikke skjul på, at der stadig var en drøm om et udlandseventyr, hvis en af de største klubber kom. Det skete, og vi bliver tilfredsstillende kompenseret, siger direktøren.

Han kom til BSH i 2015.

I Veszprem bliver Markussen holdkammerat med Rasmus Lauge. Markussen forventer, at det vil gøre tilvænningen nemmere - også på privatfronten, når hele familien skal flytte til Ungarn.

- Nu ved jeg, at der er en fyr, der hedder Rasmus Lauge, som spiller dernede i forvejen, og som har en datter, der er på alder med min den yngste, så jeg håber, at de kan nyde godt af hinandens selskab. Jeg er sikker på, at vi nok skal få det til at fungere udenfor banen, siger Nikolaj Markussen.

Han tilføjer, at han glæder sig til at spille for en af verdens største klubber.

Tidligere har den 31-årige bagspiller repræsenteret Nordsjælland Håndbold, Atlético Madrid, El Jaish fra Qatar og Skjern Håndbold.

Hans kommende kontrakt med Veszprem løber i to år.

Nikolaj Markussen kan både skrive europamester (2012) og verdensmester (2019) på cv'et. Han var i bruttotruppen til EM i januar, men blev sorteret fra før mesterskabet.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.