Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Ung mand ramt af skud - politiet søger gerningsmand

Der er foreløbig ingen anholdte efter et skyderi fredag aften i Husum, hvor en mand i 20'erne blev såret.

Der er foreløbig ingen anholdte efter et skyderi fredag aften i Husum, hvor en mand i 20'erne blev såret.
Politiet er flere gange den seneste tid kaldt ud til skyderier i København og omegn. Her er det Københavns Politi, der er til stede ved Eversvej på Frederiksberg efter en skudepisode torsdag den 19. marts. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Københavns Politi leder fortsat efter gerningsmanden bag et skyderi fredag aften i Husum. Her blev en mand i 20'erne ramt af skud.

Det oplyser central efterforskningsleder René Bro lørdag formiddag.

Han ønsker ikke at fortælle, hvor offeret blev ramt.

- Jeg kan sige, at vi har haft et skyderi. En mand i 20'erne er ramt, men hans tilstand er ikke kritisk, siger René Bro.

Skyderiet fandt sted omkring Gadelandet i Husum.

Motivet bag kendes endnu ikke.

- Det er for tidligt at sige noget om, siger René Bro.

Skyderiet er den fjerde skudepisode i og omkring København på godt en uge.

Torsdag i sidste uge var der to skudepisoder forskellige steder på Frederiksberg.

Klokken 13.36 blev politiet alarmeret om skyderi på Eversvej, og klokken 21.16 blev der skudt på Vodroffsvej.

Begge steder blev der skudt gennem vinduer på beboelsesejendomme. Ingen personer blev ramt ved de to episoder.

Allerede dagen efter - fredag aften i sidste uge - blev en 36-årig udenlandsk mand et tilsyneladende tilfældigt offer for et skyderi i Greve syd for København.

Han blev ramt af et skud i låret, men blev efterfølgende meldt uden for livsfare.

Københavns Politi vil ikke udelukke, at skudepisoderne på Frederiksberg og i Greve var banderelaterede.

Om der er en sammenhæng mellem skyderiet i Husum fredag aften og sidste uges skyderier er foreløbig uvist.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.