Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Udsat French Open spilles foran publikum i Paris

På de store baner ved French Open kan 50-60 procent af tilskuerkapaciteten udnyttes.

På de store baner ved French Open kan 50-60 procent af tilskuerkapaciteten udnyttes.
Rafael Nadal, der vandt French Open i 2019, kan se frem til at forsvare sin titel foran publikum i Paris. (Arkivfoto)

PARIS: Den udsatte grand slam-turnering French Open bliver spillet med tilskuere på tribunen, når den efter planen afvikles fra 27. september til 11. oktober.

Således vil 50 til 60 procent af det normale antal tilskuere blive tilladt adgang, oplyser arrangøren torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten for det franske tennisforbund, Bernard Giudicelli, fortæller på et pressemøde, at der på de største arenaer maksimalt kan sidde grupper på fire personer, og der skal være mindst et tomt sæde mellem hver gruppe.

På de mindre baner skal hvert andet sæde forblive tomt, lyder det.

Grusturneringen i Paris spilles vanligvis som den anden grand slam-turnering hvert år, men coronapandemien gjorde det umuligt at afvikle den på de planlagte datoer fra 24. maj til 7. maj.

Nu bliver den formentlig årets tredje grand slam-turnering, da US Open - normalt sæsonens sidste grand slam-turnering - skal spilles fra 31. august til 13. september.

Wimbledon, der normalt spilles i juli, er blevet aflyst som følge af coronakrisen.

Alle tennisturneringer har været suspenderet siden første halvdel af marts, men det er hensigten at genstarte ATP og WTA Tour i august.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.