Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Udenrigsministeriet vil sende et særfly til Peru

Søndag aften er 274 danskere registreret i Udenrigsministeriets krisedatabase som strandet i Peru.

Søndag aften er 274 danskere registreret i Udenrigsministeriets krisedatabase som strandet i Peru.
I alt har over 10.000 europæere været strandet i Peru, og derfor er der hård konkurrence om at få landingstilladelse i landet. Her ses en række britiske statsborgere, der tidligere på ugen lykkedes med at komme ud af det nedlukkede Peru.

KØBENHAVN: Udenrigsministeriet vil natten til torsdag den 2. april sende et særfly til Perus hovedstad Lima for at hente strandede danskere hjem.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Søndag aften er 274 danskere registreret i Udenrigsministeriets krisedatabase som strandet i Peru.

Særflyet skal hjælpe så mange strandede danskere som muligt hjem til Danmark.

- Peru har været det absolut vanskeligste land at komme ud af for danske rejsende, siger udenrigsminister Jeppe Kofod i pressemeddelelsen.

- Derfor er jeg lettet og glad over, at det nu ser ud til at kunne lykkes at få et dansk særfly afsted.

Han understreger samtidig, at der stadig er rigtigt mange ting, der skal falde på plads, før han med sikkerhed kan sige, at planen vil lykkes.

- Jeg kan heller ikke garantere, at dette særfly bliver løsningen for alle strandede danskere i Peru, siger han.

Hvis de sidste brikker falder på plads, vil særflyet blive sendt af sted i samarbejde med SAS, Danmarks Rejsebureau Forening og Profil Rejser.

Alle danskere i krisedatabasen får besked om, hvordan de kan købe billetter via push-beskeder og sms fra Udenrigsministeriet samt information om mulig transport fra andre byer i Peru.

Udenrigsministeriet oplyser på Twitter om, hvordan man kan skaffe sig billet til særflyet fra Peru til Danmark.

Billetten hjem koster de rejsende 7500 kroner, hvis man vælger den billigste type.

En total nedlukning af intern infrastruktur, flyforbindelser og et udgangsforbud har gjort Peru til et af de mest vanskelige steder at vende hjem fra for danske og europæiske statsborgere, oplyser ministeriet.

I alt har over 10.000 europæere været strandet i Peru, og derfor er der hård konkurrence om at få landingstilladelse i landet.

Udenrigsministeriet opfordrer derfor også alle danskere i landet, som via ministeriet får tilbudt en billet på et andet EU-lands fly de kommende dage, til at tage imod tilbuddet.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.