Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Udenrigsministeriet: Hele verden kan være lukket lige om lidt

Fra torsdag vil Tyskland og Cypern efter alt at dømme komme på listen over rejsemål, hvortil rejser frarådes.

Fra torsdag vil Tyskland og Cypern efter alt at dømme komme på listen over rejsemål, hvortil rejser frarådes.
- Vi kan meget snart - måske i morgen, hvor vi opdaterer rejsevejledninger igen - komme i en situation, som vi havde 13. marts, hvor hele verden er orange, siger Erik Brøgger, direktør i Udenrigsministeriet, på et pressemøde.

KØBENHAVN: Det går den forkerte vej med smitten i det meste af Europa, og derfor kan Danmark meget snart være tilbage til situationen i marts, hvor Udenrigsministeriet frarådede rejser til hele verden.

Sådan lyder det fra Erik Brøgger, der er direktør for Borgerservice i Udenrigsministeriet.

- Vi kan meget snart - måske i morgen, hvor vi opdaterer rejsevejledninger igen - komme i en situation, som vi havde 13. marts, hvor hele verden er orange, siger Erik Brøgger.

I øjeblikket fraråder Udenrigsministeriet rejser til stort set hele verden med undtagelse af Cypern, Grækenland, dele af Sverige samt Tyskland og Norge - for de to sidstnævnte er der dog visse krav om karantæne ved ankomst.

Udenrigsministeriet opdaterer rejsevejledningen hver torsdag. På grund af stigende smittetal står rejsevejledningen til at blive ændret, så rejser til Tyskland og Cypern også frarådes.

Dermed er Danmark ikke langt fra situationen 13. marts, hvor Udenrigsministeriet begyndte at fraråde rejser til hele verden. Først i juni blev der lempet på rejsevejledningerne.

Erik Brøgger hæfter sig dog ved, at der vil være en forskel sammenlignet med marts, da det fortsat vil være muligt at rejse ud med fly.

- Der vil stadig være fly i luften, og det er en stor forskel i forhold til marts, hvor stort set alle fly stod på jorden.

- Det er væsentligt i forhold til erhvervsrejser, men ellers vil billedet være det samme, siger Erik Brøgger.

De danske myndigheder fraråder rejser til et land, hvis der er over 30 nye smittetilfælde om ugen per 100.000 indbyggere.

For at et land igen skal åbne, skal der være under 20 smittede per 100.000 om ugen.

Erik Brøgger giver som eksempel, at smitten i lande som Tjekkiet og Belgien i øjeblikket er henholdsvis cirka 20 og 15 gange for høj til at kunne åbne igen.

- Og det er altså lande, hvor det kun er få uger siden, at vi ændrede rejsevejledningen, siger Erik Brøgger.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.