Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Ubers indtægter falder med milliarder under coronaudbrud

Antallet af ture faldt med 75 procent i anden kvartal hos Uber. Til gengæld blev madudbringning fordoblet.

Antallet af ture faldt med 75 procent i anden kvartal hos Uber. Til gengæld blev madudbringning fordoblet.
Uber har haft stor tilbagegang i andet kvartal, da der er bestilt langt færre ture under coronaudbruddet.

SAN FRANCISCO: Nedlukningen under coronaudbruddet har været en dyr omgang for kørselstjenesten Uber, da langt færre end normalt har booket køreture med selskabet.

Det amerikanske selskab måtte se omsætningen - der dækker over den del af betalingen får køreturene, Uber får i kassen - falde med en tredjedel til 12 milliarder kroner i andet kvartal.

Det viser selskabets regnskab, der er offentliggjort torsdag aften.

Udviklingen dækker over, at antallet af almindelige ture er faldet med 75 procent i månederne april, maj og juni, der var præget af nedlukning på hjemmebanen i USA og store dele af verden.

Antallet af aktive brugere på platformen faldt fra 99 millioner til 55 millioner i kvartalet.

Til gengæld er Ubers forretning med at levere mad mere end fordoblet under coronapandemien, hvor mange har bestilt mad udefra. Det har dog ikke været nok til at dæmme op for, at der er kørt langt færre ture.

I kvartalet valgte Uber at sige farvel til omkring hver femte ansatte i virksomheden.

Uber kommer ud af kvartalet med et underskud på 11,3 milliarder kroner.

Det er dog en forbedring fra samme periode sidste år, hvor minusset lød på hele 33 milliarder kroner.

Det store minus sidste år hang blandt andet sammen med store udgifter til selskabets børsnotering - herunder er størstedelen bundet op på et aktieprogram til Ubers topfolk.

Uber har endnu til gode at tjene penge, men har sat som målsætning, at det skal ske i 2021. Den forventning gælder fortsat trods coronaudbruddet.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.