Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

TV2-vært har fundet kærligheden igen efter skilsmisse

Heidi Frederikke Sigdal bekræfter over for Ekstra Bladet, at hun er nyforelsket i Christian Taylor.

Heidi Frederikke Sigdal bekræfter over for Ekstra Bladet, at hun er nyforelsket i Christian Taylor.
Heidi Frederikke Sigdal er blevet vild med Christian Taylor, der er chef for kvindefodbolden i FC Nordsjælland. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: I marts 2017 bekendtgjorde tv-værtinden Heidi Frederikke Sigdal, at hun og gemalen Anders Sigdal havde besluttet at gå hvert til sit.

Men i september samme år kunne hun meddele, at parret havde skrottet skilsmissen og havde fundet sammen igen.

Tidligere i år brast kærligheden dog endegyldigt mellem de to, bekræftede Anders Sigdal efterfølgende over for Ekstra Bladet.

- Beslutningen er taget, og vi er så o.k., som man nu kan være, sagde han dengang til avisen.

Nu kan Ekstra Bladet berette, at Heidi Frederikke Sigdal har fundet kærligheden igen og er nyforelsket i Christian Taylor, der er chef for kvindefodbolden i FC Nordsjælland.

Det bekræfter den 42-årige tv-vært kortfattet over for avisen. Hun har ikke yderligere kommentarer til forholdet.

Fra ægteskabet med Anders Sigdal, der i en årrække også kunne ses som sportsvært på både DR og TV2, har Heidi Frederikke Sigdal en søn og en datter.

Heidi Frederikke Sigdal har også selv været sportsvært og kom senere til "Go' Morgen Danmark".

I dag laver hun podcast med vejrværten Sara Maria Franch-Mærkedahl om at fylde 40 og arbejder som blandt andet kommunikationskonsulent ved siden af.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.