Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

14 meldes døde på plejehjem under oversvømmelser i Japan

Kraftig regn og oversvømmelser har tvunget omkring 200.000 mennesker til at evakuere i det vestlige Japan.

Kraftig regn og oversvømmelser har tvunget omkring 200.000 mennesker til at evakuere i det vestlige Japan.
De store mængder regn har blandt andet fået Kuma-floden til at gå over sine breder nær byen Hitoyoshi i Kumamoto præfekturet.

KUMAMOTO: 200.000 personer er beordret evakueret i Japan på grund af kraftig regn og oversvømmelser.

Regn har lørdag udløst oversvømmelser og mudderskred i store dele af det vestlige Japan.

Et plejehjem er oversvømmet, hvor 14 personer er fundet og formodes døde, oplyser guvernør Ikuo Kabashima ifølge nyhedsbureauet AFP.

En læge har endnu ikke officielt erklæret dem døde. Det er derfor, at guvernøren ikke slår dødsfaldene helt fast.

Mange i området er strandet og flere personer er savnet.

Landets meteorologiske institut har udstedt den højeste advarselsmelding for kraftig regn i områderne omkring Kumamoto og Kagoshima på øen Kyushu.

- Vi opfordrer på det kraftigste folk til at handle og beskytte deres liv, da det stadig regner ret kraftigt, siger Toshiaki Mizukami, der er embedsmand i Kumamoto-præfekturet.

Ifølge nyhedsbureauet Kyodo er 200.000 borgere i Kumamoto og Kagoshima blevet beordret til at evakuere deres hjem. Næsten 100 personer er angiveligt strandede.

De lokale myndigheder har bedt militæret om at hjælpe med redningsarbejdet.

Premierminister Shinzo Abe oplyser lørdag, at op mod 10.000 soldater bliver sendt afsted mod regionen for at hjælpe.

- Den kraftige regn fortsætter sandsynligvis indtil søndag. Og folk i området bør udvise maksimal varsomhed, siger Abe ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Japan befinder sig lige nu i regntiden. Den er ofte skyld i oversvømmelser og mudderskred, hvilket kan få lokale myndigheder til at udstede evakuerings ordrer.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.