Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Trump gør klar til at tage sin nye højesteretsdommer i ed

Hvis Senatet som ventet godkender Amy Coney Barrett, vil hun blive taget i ed mandag aften, siger stabschef.

Hvis Senatet som ventet godkender Amy Coney Barrett, vil hun blive taget i ed mandag aften, siger stabschef.
Dommer Amy Coney Barrett ventes at blive godkendt, når Senatet natten til tirsdag efter planen stemmer om at indsætte hende i stedet for Ruth Bader Ginsburg, der døde i september. Når Senatet har stemt, er der lagt op til, at præsident Donald Trump tager den 48-årige konservative dommer i ed kort efter. (Arkivfoto)

WASHINGTON: Det Hvide Hus har planer om at tage USA's næste højesteretsdommer i ed ved en ceremoni mandag aften lokal tid.

Det siger stabschef Mark Meadows ifølge flere medier, blandt andet netmediet the Hill.

- Vi forventer, at edsaflæggelsen vil ske senere i aften, om alt går vel, siger Meadows.

Det regnes for stærkt sandsynligt, at Amy Coney Barrett vil blive godkendt, når Senatet efter planen stemmer om hendes kandidatur natten til tirsdag dansk tid.

Republikanerne sidder på et flertal på 53 af de 100 pladser i Senatet.

For en måned siden, da præsident Donald Trump præsenterede Barrett som sin kandidat til landets højeste domstol, skete det ved en ceremoni i Rosenhaven ved Det Hvide Hus.

Efterfølgende blev adskillige deltagere bekræftet smittet med coronavirus, herunder præsident Trump selv og hans hustru, Melania Trump.

Med Amy Coney Barrett får den konservative fløj i Højesteretten et flertal på seks dommere mod tre, der regnes som mere liberale.

Demokraterne havde ønsket, at en ny højesteretsdommer skal udpeges af vinderen af det kommende valg. Det ønske er dog blevet ignoreret af Republikanerne.

Afstemningen kommer kun otte dage, inden at USA holder valg.

I nyere tid er der aldrig blevet bekræftet en højesteretsdommer så tæt på et præsidentvalg i USA.

Det har vakt vrede blandt Demokraterne, at processen ifølge dem er blevet hastet igennem. Ikke mindst fordi Republikanerne i 2016 blokerede for, at præsident Barack Obama udpegede en ny højesteretsdommer.

Dengang var Republikanernes argument, at udnævnelsen lå for tæt på valget. Der var på det tidspunkt 10 måneder til næste valg. Republikanerne talte også for, at den næste præsident skulle have lov at nominere dommeren.

Hvis Barrett - som ventet - bliver bekræftet ved afstemningen i Senatet, vil hun formentlig deltage i en høring i Højesteretten 10. november.

Her forsøger Trump sammen med et antal republikanske guvernører at få underkendt den sundhedsreform, som præsident Barack Obama fik gennemført i 2010.

Barrett har kritiseret tidligere domstolsafgørelser, der har bevaret den såkaldte Obamacare.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.