Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Trump: Normalisering er begyndelsen på et nyt Mellemøsten

Mindst fem andre lande er klar til at underskrive aftaler med Israel om normaliserede forhold, siger Trump.

Mindst fem andre lande er klar til at underskrive aftaler med Israel om normaliserede forhold, siger Trump.
De såkaldte Abraham-aftaler blev tirsdag underskrevet ved en ceremoni udenfor Det Hvide Hus. Aftalerne normaliserer forbindelserne mellem Israel og to arabiske lande - Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater. Fra venstre: Bahrains udenrigsminister, Abdullatif al-Zayani, Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, USA's præsident, Donald Trump, og De Forenede Arabiske Emiraters udenrigsminister, Abdullah bin Zayed Al-Nahyan.
Mindst fem andre lande er klar til at underskrive aftaler med Israel om normaliserede forhold, siger Trump.
De såkaldte Abraham-aftaler blev tirsdag underskrevet ved en ceremoni udenfor Det Hvide Hus. Aftalerne normaliserer forbindelserne mellem Israel og to arabiske lande - Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater. Fra venstre: Bahrains udenrigsminister, Abdullatif al-Zayani, Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, USA's præsident, Donald Trump, og De Forenede Arabiske Emiraters udenrigsminister, Abdullah bin Zayed Al-Nahyan. Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Mindst fem andre lande er klar til at underskrive aftaler med Israel om normaliserede forhold, siger Trump.
Mens ledere fra USA, Israel, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater var samlet i Det Hvide Hus for at underskrive aftaler om at normalisere forholdene, demonstrerede palæstinensiske støttegrupper udenfor Det Hvide Hus. Win Mcnamee/Ritzau Scanpix

WASHINGTON: Israel har tirsdag underskrevet aftaler om diplomatiske forbindelser med De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain.

De to golfstater anerkender dermed den jødiske stat.

- Vi er her i dag for at ændre historiens gang, siger USA's præsident, Donald Trump, i en tale.

Aftalerne markerer "begyndelsen på et nyt Mellemøsten", siger han videre.

Forinden havde han skrevet på Twitter, at det er en "historisk dag for freden i Mellemøsten".

Aftalerne er "milepæle", som "ingen troede var mulige", skriver Trump.

Aftalerne, der blev underskrevet ved en ceremoni i Det Hvide Hus, er kommet i stand efter mægling fra Trump og hans administration.

Trump - der stiller op til genvalg om syv uger - har betegnet aftalerne som en stor udenrigspolitisk præstation af ham selv og hans regering.

Tirsdag siger han på et pressemøde i Det Hvide Hus, at yderligere fem eller seks lande muligvis vil indgå lignende aftaler med Israel.

- Der kommer til at ske en masse. Der bliver fred i Mellemøsten, siger Trump.

Præsidenten var i selskab med Benjamin Netanyahu, Israels premierminister, der er fløjet til USA for at skrive under. Emiraterne og Bahrain er repræsenteret af deres udenrigsministre.

Israelske medier har rapporteret, at Israel i en årrække har haft forskellige forbindelser til en række stater i Golfen, herunder især De Forenede Arabiske Emirater.

Aftalerne er blevet præsenteret som fredsaftaler. De to små golfstater og Israel har dog ikke været i direkte krig og ligger langt fra hinanden.

Trump siger tirsdag, at han regner med, at palæstinenserne før eller siden vil underskrive det forslag til en fredsaftale, han har fremlagt.

Det er der dog ikke mange tegn på umiddelbart.

Den palæstinensiske selvstyreformand, Mahmoud Abbas, betegner tirsdagens underskrivelse af aftalerne med golfstaterne som "en sort dag".

Aftalen falder heller ikke i god jord hos Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO), der har beskyldt parterne for at "forråde den palæstinensiske sag".

Palæstinensiske ledere har opfordret til protester mod de "skamfulde aftaler". De mener, at aftalerne truer det arabiske sammenhold mod Israel.

Også den militante palæstinensiske Hamas-gruppe fordømmer aftalen.

Kort inden underskrifterne blev sat på papiret i Washington, lød de luftalarmer i Israel, der advarer om raketangreb fra Gaza.

Sidenhen er der ifølge nyhedsbureauet AFP kommet meldinger om, at mindst to mennesker blev såret i et angreb, som ramte i den sydlige del af Israel.

Israel blev oprettet i 1948. Landet har indtil tirsdag kun haft fredsaftaler og diplomatiske forbindelser med to arabiske lande, nemlig nabolandene Egypten og Jordan.

Ellers har de 22 lande i Den Arabiske Liga stået fast på deres afvisende politik over for Israel.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.