Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Tre Sønderjyske-spillere er smittet med coronavirus

Bekymringen breder sig i ishockeyklubben Sønderjyske, efter at tre spillere er testet positive for corona.

Bekymringen breder sig i ishockeyklubben Sønderjyske, efter at tre spillere er testet positive for corona.
Sønderjyske vandt tirsdag 8-3 over Rødovre, til trods for at klubben fra Vojens har tre spillere, der har indgivet positive coronatest og derfor ikke var med i kampen. Billedet her er fra januar, hvor de to klubber også mødte hinanden.

VOJENS: Sønderjyske havde syv mand ude af truppen tirsdag, da holdet mødte Rødovre på hjemmebane.

Mens fire af spillerne var skadet, var Mikkel Jensen, Victor Rollin-Carlsson og Anders Førster ikke med, fordi de alle tre har indgivet en positiv coronatest.

Det bekræfter sportschef Kim Lykkeskov til mediet Nordschleswiger.

- Det er bekymrende, men vi håber, det bliver ved de tre tilfælde. Ellers er det alarmerende, og vi begynder at se sårbare ud. Vi er allerede nede på tre kæder, siger sportschefen.

Mikkel Jensen og Viktor Rollin-Carlsson var allerede i isolation fredag, hvor Sønderjyske mødte Esbjerg Energy, mens Anders Førster først forlod truppen før Rødovre-kampen.

Hvis et hold har syv eller flere spillere smittede med corona, så aflyses holdets kampe, indtil holdet igen har under syv spillere smittet med covid-19.

En aflyst kamp resulterer i, at begge hold får halvandet point for kampen.

Den regel blev for nylig aktuel, da Herlev i sidste uge indleverede syv positive coronatest fra spillerne.

Det aflyste Herlevs kamp mod Rødovre fredag. Mandag blev det besluttet, at også Herlevs kamp mod Esbjerg, som stod til at blive spillet tirsdag, skulle aflyses. I begge kampe har de to hold fået halvandet point hver.

Der gives normalt tre point for en sejr i regulær tid. Går en kamp i overtid, får det vindende hold to point, mens det tabende får et enkelt point.

Ud over de smittede spillere havde Sønderjyske også Mike Little, Anders Biel, Mathias Borring og Daniel Kønig Hansen ude med skader i tirsdagens kamp, men alligevel formåede klubben at vinde 8-3 over Rødovre.

Sønderjyske finder ud af, om den har flere eller færre spillere smittet med corona torsdag. Det er blot en dag før, at klubben skal møde Frederikshavn White Hawks.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.