Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Tour-starten rykkes fra Danmark til Bretagne i 2021

Regionen Bretagne skal være vært for de første fire etaper i næste års udgave af Tour de France.

Regionen Bretagne skal være vært for de første fire etaper i næste års udgave af Tour de France.
Kampen om den gule trøje i Tour de France begynder i 2021 i Bretagne. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Tour de France begynder i 2021 i den franske region Bretagne.

Det skriver præsidenten for regionen, Loïg Chesnais-Girard, i et opslag på Twitter.

Touren begynder i Brest og kommer igennem Finistère, Côtes d'Armor, Morbihan og Ille-et-Vilaine, tilføjer han. Fire etaper skal køres i Bretagne.

- Det bliver en stor fest og godt for økonomien, skriver Loïg Chesnais-Girard.

Det franske etapeløb skulle oprindeligt være startet i Danmark næste år, men blev flyttet til 2022.

Det skyldtes, at Tour de France næste år er blevet rykket en uge frem, så cykelløbet ikke kolliderer med OL i Tokyo, som er udskudt et år på grund af coronapandemien.

Samtidig er Danmark næste sommer en af værterne for EM i fodbold og kunne ikke gå med til at afvikle den store cykelbegivenhed en uge tidligere.

Beslutningen om at rykke den danske Tour-start blev offentliggjort i begyndelsen af august.

Her sagde bestyrelsesformanden for Grand Départ Copenhagen Denmark og overborgmesteren i København, Frank Jensen (S), at et års forsinkelse kan vise sig at være en fordel.

- Jeg er glad for, at det er lykkedes at sikre en dansk Tour-start i 2022. Vi er mange, der har glædet os til at få Tour de France til Danmark næste år, og nu må vi desværre vente lidt længere.

- Til gengæld kan danskerne se frem til et endnu større brag af en gul folkefest i 2022, når Tour-starten ikke bliver klemt af EM og OL, og vi forhåbentlig har fået coronaen på større afstand, sagde han i en pressemeddelelse.

Næste års Tour de France begynder 26. juni og slutter 18. juli. Dermed kan rytterne nå til Tokyo for at deltage i landevejsløbet, som køres ugen efter.

Tour-starten i Danmark finder sted 1.-3. juli 2022. Det er fortsat planen at afvikle de tre oprindeligt planlagte etaper med mål i København, Nyborg og Sønderborg.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.