Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Torsdag kan Danmark lukke for tyske sommerhusgæster

Danmark fraråder efter alt at dømme rejser til Tyskland torsdag. Dermed kan tyskere heller ikke rejse hertil.

Danmark fraråder efter alt at dømme rejser til Tyskland torsdag. Dermed kan tyskere heller ikke rejse hertil.
Flere tyske familier kan formentlig være nødt til at vinke farvel til den årlige sommerhustur til den danske vestkyst. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: I stedet for den årlige tur til den danske vestkyst kan mange tyske turister formentlig se frem til en aflysning i år.

Torsdag vil Udenrigsministeriet efter alt at dømme fraråde ikke-nødvendige rejser til Tyskland på grund af for høje smittetal - og det vil samtidig medføre et indrejseforbud for folk fra Tyskland uden et anerkendelsesværdigt formål.

Tyskland har haft gennemsnitligt 42,1 smittede om ugen per 100.000 indbyggere i de to forgangne uger, viser en opgørelse fra Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol (ECDC).

Danmark fraråder ikke-nødvendige rejser ved 30 smittede om ugen per 100.000 indbyggere.

Hvis Tysklands status ændres, vil det også som udgangspunkt medføre et forbud mod indrejsende fra Tyskland, hvis det bliver et såkaldt karantæneland.

Og det kan blive en ærgerlig nyhed for de tyske sommerhusturister, der sidste år stod for over 300.000 overnatninger i Danmark alene i november.

For Carlos Villaro Lassen, administrerende direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening, er det svært at se, at sommerhusgæsterne skulle udgøre en betydelig smittefare.

- Det er fuldstændig forkert at lukke for sommerhusgæster, som er personer, der kommer i egen bil og tager ud i et sommerhus, hvor de holder social afstand - ikke bare 2 meter, men 100 meter, siger han.

Rejsevejledningerne bør desuden baseres på regioner i stedet for lande, mener Carlos Villaro Lassen. Han synes ikke, det giver mening at se på et stort land som Tyskland som ét samlet smitteudbrud.

Hos Udenrigsministeriet er man ikke afvisende for at justere modellen for Tyskland, men det er ikke på bordet i øjeblikket, fortæller direktør for Borgerservice Erik Brøgger.

- Det kunne man godt forestille sig, men det ligger ikke i den nuværende model, og det er ikke noget, der er taget stilling til, siger han på et pressemøde.

Folk fra karantænelande må stadig rejse ind i Danmark, hvis de har et anerkendelsesværdigt formål.

Det kan for eksempel være, hvis de arbejder eller har en kæreste i Danmark.

Det gælder også som et anerkendelsesværdigt formål, hvis man ejer sit eget sommerhus, men altså ikke hvis man lejer et.

Folk fra Slesvig-Holsten kan rejse ind i Danmark uden et anerkendelsesværdigt formål, hvis de kan fremvise et negativt prøvesvar på en coronaprøve.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.