Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

To tyrkiske kampfly fulgte efter dansk overvågningsfly

Danmark annoncerede i marts et flybidrag til EU-overvågning i Det Ægæiske Hav efter fornyet migrantpres.

Danmark annoncerede i marts et flybidrag til EU-overvågning i Det Ægæiske Hav efter fornyet migrantpres.
Et dansk fly på overvågningsopgave ved EU's ydre grænse blev i marts fulgt "i flere minutter" af to tyrkiske kampfly. (Arkivfoto)

BRUXELLES: Et dansk fly på overvågningsopgave ved EU's ydre grænse blev i marts fulgt "i flere minutter" af to tyrkiske kampfly.

Det fremgår af et svar fra den tyske regering til et medlem af Forbundsdagen i Berlin, skriver nyhedsbureauet dpa.

Episoden skete over Det Ægæiske Hav, hvor Danmark bidrager til en EU-opgave med et fly af typen Bombardier Challenger.

Statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte i begyndelsen af marts, at hun havde kontaktet både Grækenland og Bulgarien for at tilbyde yderligere hjælp.

Det skete på et tidspunkt, da der pludselig opstod fornyet pres på EU's ydre grænser, efter at Tyrkiets præsident havde sagt, at porten til "Europa stod åben". Tusindvis af migranter blev afvist ved grænserne til EU.

Det danske fly bidrager til missionen "Ægæiske 2020" under EU's grænse- og kystagentur, Frontex.

Tyrkiet krænker dagligt græsk suverænitet med overflyvninger af beboede øer som Agathonisi, Oinousses og Lipsi. De flyver tæt på landjorden og larmer voldsomt.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.