Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

To borgere er tvunget i isolation på grund af coronavirus

I to tilfælde har sundhedsmyndighederne måttet isolere borgere med politiets hjælp, skriver styrelse.

I to tilfælde har sundhedsmyndighederne måttet isolere borgere med politiets hjælp, skriver styrelse.
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) er af flere partier blevet bedt om at redegøre for brugen af de nye, midlertidige hastelove, der er vedtaget for at forebygge spredningen af coronavirus i Danmark. (Arkivfoto).
I to tilfælde har sundhedsmyndighederne måttet isolere borgere med politiets hjælp, skriver styrelse.
Folketinget behandler hastelov om inddæmning af Covid-19 Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) er af flere partier blevet bedt om at redegøre for brugen af de nye, midlertidige hastelove, der er vedtaget for at forebygge spredningen af coronavirus i Danmark. (Arkivfoto). Philip Davali/Ritzau Scanpix
I to tilfælde har sundhedsmyndighederne måttet isolere borgere med politiets hjælp, skriver styrelse.
COVID-19-test To gange har det indtil videre været nødvendigt at tvinge borgere i isolation, fordi de har været coronasmittet eller været mistænkt for det. På billedet viser sundhedspersonale en cornatest på Roskilde Sygehus, fredag den 3. april 2020. (Arkivfoto). Claus Bech/Ritzau Scanpix

KØBENHAVN: To gange er borgere blevet tvunget i isolation, fordi de har været smittet eller mistænkt for at være smittet med coronavirus.

Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed på sin hjemmeside. Her fremgår det, at det begge gange er sket med politiets hjælp.

Grunden til, at det har kunnet lade sig gøre, er den hastelov, som Folketinget vedtog 12. marts.

Den gav sundhedsmyndighederne mulighed for blandt andet at tvangsindlægge, behandle og isolere borgere, der er coronasmittet eller mistænkt for at være smittet.

Den er altså indtil videre taget i brug to gange.

- Styrelsen har i to tilfælde udstedt denne type påbud. Der er i begge tilfælde tale om afgørelse om, at en borger skal lade sig isolere.

- I begge tilfælde har styrelsen fået politiets bistand til at gennemføre påbuddet, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i pressemeddelelsen.

I meddelelsen skriver styrelsen, at der kun gives påbud, "hvis det er tvingende nødvendigt for at forebygge spredning af Covid-19". Covid-19 er sygdommen, der følger af coronavirus.

Det fremgår endvidere, at påbud kan blive aktuelt, hvis "mindre indgribende" midler ikke er tilstrækkelige for at afbøde smitterisikoen.

I sidste uge oplyste Styrelsen for Patientsikkerhed til Politiken, at de nye beføjelser var blevet anvendt to gange, siden de trådte i kraft 18. marts.

På daværende tidspunkt ville styrelsen ikke oplyse, hvilke paragraffer i bekendtgørelsen der var taget i brug. Det vil sige, om der var tale om isolation, behandling eller undersøgelse.

Avisen kunne heller ikke få svar på, om politiet havde været involveret. Det skyldtes, at der er tale om enkeltsager, sagde Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det fik imidlertid flere af Folketingets sundhedsordførere til at efterspørge en redegørelse fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Partierne efterlyste mere åbenhed om myndighedernes brug af de nye, midlertidige hastelove.

- Når vi vedtager en så vidtgående bemyndigelse til ministeren, så har vi interesse i at kunne følge med i, hvordan den bliver udnyttet og i hvilket omfang, sagde Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, til Jyllands-Posten.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.