Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

To 17-årige fængslet for at tage del i knivdrab i Gundsømagle

Med fængslingen af to 17-årige for drab i Gundsømagle sidder i alt tre mænd varetægtsfængslet i sagen.

Med fængslingen af to 17-årige for drab i Gundsømagle sidder i alt tre mænd varetægtsfængslet i sagen.
To 17-årige drenge blev torsdag varetægtsfængslet for knivdrabet på en 31-årig mand i Gundsømagle. I forvejen sidder en 25-årig mand fængslet i sagen.(Arkivfoto)

ROSKILDE: To 17-årige drenge, der sigtes for at have taget del i drabet på den 31-årige Jonas Drewsen for en uge siden, er i et grundlovsforhør ved Retten i Roskilde blevet varetægtsfængslet i tre uger.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Drengene er sigtet for at have været med til at dræbe den 31-årige med knivstik i Gundsømagle, der ligger nord for Roskilde. Drabet skal være sket sammen med en 25-årig mand, som allerede sidder varetægtsfængslet.

De to teenagere nægter sig skyldige, skriver Ekstra Bladet, som var til stede ved grundlovsforhøret.

Dørene ved retsmødet torsdag blev dog lukket. Derfor holdes det hemmeligt, hvad de to sigtede eventuelt vil fortælle i retten. Der er også nedlagt et navneforbud for drengene.

Det var torsdag aften i forrige uge, at Jonas Drewsen blev overfaldet med kniv i sit hjem i Stoustræde i Gundsømagle. Klokken 22.46 blev han fundet alvorligt kvæstet på gaden nær sit hjem. Han døde senere af sine kvæstelser.

De to drenge blev anholdt sent onsdag eftermiddag.

Politikommissær Kim Løvkvist, der leder efterforskningen, fortalte onsdag aften, at han ikke umiddelbart forventer flere anholdelser i sagen.

- Det er mit klare skøn, at vi har fat i dem, der har deltaget, sagde han.

Det regionale medie sn.dk har tidligere skrevet, at motivet til det dødelige overfald kunne dreje sig om hashhandel, men det ville Kim Løvkvist ikke kommentere.

Allerede fredag blev den 25-årige mand anholdt, og dagen efter blev han varetægtsfængslet i sagen.

Han blev, som det er almindeligt i drabssager, varetægtsfængslet i fire uger.

Når de to drenge torsdag kun blev varetægtsfængslet i tre uger, er det formentlig af praktiske årsager. Dermed udløber fængslingen af alle tre sigtede nemlig samtidig.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.