Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Titusinder demonstrerer i Minsk trods politiets trusler

Hviderussisk politi har lov til at bruge skydevåben mod demonstranter, som alligevel er på gaden i hobetal.

Hviderussisk politi har lov til at bruge skydevåben mod demonstranter, som alligevel er på gaden i hobetal.
Nyhedsbureauet Interfax rapporterer, at der er over 30.000 mennesker på gaden i Minsk. Ifølge nyhedsbureauet er der hørt høje brag, der lyder som chokgranater, tæt på demonstrationen.

MINSK: Titusinder af mennesker protesterer søndag i den hviderussiske hovedstad, Minsk.

Det gør de, ligesom de har gjort det søndag efter søndag siden præsidentvalget 9. august.

De forlanger, at landets præsident, Aleksandr Lukasjenko, går af.

Demonstranterne har fra officielt hold mødt trusler om, at der kan blive brugt skydevåben mod dem. Men det holder dem ikke tilbage.

Nyhedsbureauet Interfax rapporterer, at der er over 30.000 mennesker på gaden i Minsk. Ifølge nyhedsbureauet er der hørt høje brag, der lyder som chokgranater, tæt på demonstrationen.

Det hviderussiske udenrigsministerium oplyser søndag eftermiddag, at over 100 personer er blevet anholdt i forbindelse med protesterne i Minsk.

Sikkerhedsstyrker har tilbageholdt over 13.000 personer siden valget. Herunder fremtrædende oppositionsledere.

Oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja flygtede efter valget ud af landet. Hun er i eksil i Vilnius, Litauens hovedstad.

Hun har varslet, at hun vil iværksætte en strejke, der omfatter hele landet.

Den træder i kraft, hvis ikke præsident Aleksandr Lukasjenko har trukket sig, stoppet volden i landet og løsladt politiske fanger senest 25. oktober.

Hviderusland har været præget af demonstrationer siden et præsidentvalg 9. august.

Her viste de officielle resultater en jordskredssejr til den siddende præsident, Aleksandr Lukasjenko.

Det resultat blev straks mødt med anklager om valgsvindel. I flere byer i Hviderusland er indbyggerne siden gået på gaden i protest.

Som reaktion har myndighederne i landet anholdt deltagere i demonstrationerne vilkårligt.

Hviderussisk politi har fået lov til at bruge kampvåben, når de møder demonstranter på gaderne, hvis de finder det nødvendigt.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.