Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Tiltalt for bestikkelse: Jeg gjorde bare som jeg fik besked på

Regninger for arbejde på flyvestation dækkede ifølge tiltalte over renovering af forsvarsmedarbejders bolig.

Regninger for arbejde på flyvestation dækkede ifølge tiltalte over renovering af forsvarsmedarbejders bolig.
En tidligere medarbejder fra virksomheden Kemp <ncs_amp/> Lauritzen hævder i retten, at han af sin chef blev instrueret i at stille kunden - Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse med base i Hjørring - tilfreds. Det betød ifølge den tiltalte, at regninger, der vedrørte privat arbejde for en ansat i styrelsen, blev faktureret som arbejde på Flyvestation Karup. (Arkivfoto).

VIBORG: På fakturaerne stod der murer- og tømrerarbejde på Flyvestation Karup.

Men i virkeligheden var der tale om håndværksarbejde, der blev udført privat for en medarbejder i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Sådan lyder forklaringen fra en tidligere medarbejder i installationsvirksomheden Kemp & Lauritzen, der onsdag afgiver forklaring i Retten i Viborg.

- Jeg havde fået at vide af ham (en medarbejder ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, red.), at der skulle stå murerarbejde vedrørende flyvestation Karup.

- Jeg tænker, det var fordi, at regningen skulle viderefaktureres. Det var det, jeg havde fået besked på, siger den midaldrende mand med grå stænk i det mørke hår.

Han hævder, at han af sin egen chef i Kemp & Lauritzen blev instrueret i at stille samarbejdspartneren, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, tilfreds.

Det skulle ifølge den tiltalte sikre, at Forsvaret fortsatte med at placere opgaver inden for drift og vedligehold hos Kemp & Lauritzen.

Han beskriver det som en ”karrusel”, hvor to håndværksmestre, der også er tiltalt i sagen, skrev regninger for varer og tjenesteydelser.

Regningerne blev ifølge den tiltalte i første omgang betalt af Kemp & Lauritzen, men siden viderefaktureret til Forsvaret.

Det kunne ifølge den tiltalte ske, fordi der på nogle projekter var en uforbrugt beløbsramme.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at en ansat i ejendomsstyrelsen fik en tilbygning og renovering af sit hus til 1,7 millioner kroner betalt på denne måde.

Medarbejderen fra Kemp & Lauritzen erkender, at han også selv har fået udført håndværksarbejde, der blev betalt af den nu tidligere arbejdsgiver.

Men han nægter sig skyldig i bestikkelse.

Sagens anklager, Gorm Søgaard Lund, vil vide, hvordan han kan nægte sig skyldig på baggrund af det, han lige har forklaret?

- Jeg har bare udført de ting, jeg har fået besked på af min chef. Jeg har udført ordre på vegne af Kemp & Lauritzen, lyder svaret.

Mandens chef er ikke tiltalt i sagen, ligesom virksomheden heller ikke er under anklage.

Da sagen kom frem i december sidste år, meddelte Kemp & Lauritzen, at man sammen med Forsvaret havde opdaget svindlen tilbage i 2016.

På den baggrund var en medarbejder blevet politianmeldt og bortvist.

Der ventes dom i sagen til november.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.