Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Thorning-par irettesat af britisk politi under coronakrise

Politiet kritiserer Stephen Kinnock og Helle Thorning for at fejre hans fars fødselsdag trods udgangsforbud.

Politiet kritiserer Stephen Kinnock og Helle Thorning for at fejre hans fars fødselsdag trods udgangsforbud.
Stephen Kinnock poserer med sin far, Neil Kinnock, og sin kone, Helle Thorning-Schmidt.

STORBRITANNIEN: Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes mand, Stephen Kinnock, er blevet kriseret af britisk politi for at fejre fødselsdag i familien.

De besøgte parlamentsmedlem Stephen Kinnocks forældre i London lørdag. Her fejrede de på behørig afstand hans far, Neil Kinnock, der fyldte 78 år og er tidligere mangeårig leder af det socialdemokratiske Labour.

På Twitter lagde Stephen Kinnock et billede op af sig selv siddende på en stol uden for forældrenes hjem i London. Politiet i South Wales, hvor Kinnock er valgt til det britiske parlament, kritiserede dog, at han ikke blev hjemme, som myndighederne kræver.

- Det er dejligt, at du fejrer din far, men det er ikke en streng nødvendig udgang. Vi har alle vores rolle at spille i denne situation, og vi opfordrer dig til at følge regeringens restriktioner. De er til for at holde os alle sikre. Tak, lød det i et tweet fra politiet.

Dermed blev det til en sag i den britiske presse, for landet har indført noget, der ligner udgangsforbud på grund af udbruddet af coronavirus.

For en uge siden bekendtgjorde premierminister Boris Johnson, at man kun må gå ud for at lave de mest nødvendige indkøb. Han er siden konstateret smittet med coronavirus.

Flere ser Kinnock som en stærk mulighed for at rykke Labour tilbage på midten af britisk politik og blive et bindeled mellem de klassiske arbejdervælgere, der er hans baggrund, og de vælgere i byerne, han er formet af.

Han mener ikke selv, at han har forbrudt sig mod restriktionerne.

- Jeg følte, at det var en nødvendig udgang for os, fordi jeg skulle medbringe nødvendige forsyninger til mine forældre. Jeg blev længe nok til at synge fødselsdagssang for min far, men derefter smuttede jeg, svarer han i et tweet.

Historien har delt vandene i Storbritannien. Der er dem, der meget, at politiet blæser en lille sag op, mens andre mener, at Kinnock som parlamentsmedlem burde være et bedre eksempel for andre.

Det har også vakt opsigt, at Helle Thorning-Schmidt i løbet af lidt over to uger er rejst fra en konference i Malaga, til København og nu altså London, hvor hun har hjemme.

Arrangøren af konferencen har opfordret de 400 deltagere til at gå i 14 dages hjemmekarantæne. Ifølge Berlingske blev en deltager på konferencen konstateret smittet med coronavirus.

Udenrigsministeriet har tidligere opfordret folk hjemvendt fra Spanien til at gå i karantæne i 14 dage.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.