Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Test afslører fire nye coronasmittede i Premier League

Fire personer fra tre forskellige Premier League-klubber er smittet med coronavirus, meddeler ligaen.

Fire personer fra tre forskellige Premier League-klubber er smittet med coronavirus, meddeler ligaen.
Det vides ikke, om Manchester United er blandt de ramte klubber, men tre forskellige klubber fra Englands bedste række har netop fået konstateret tilfælde af coronasmitte. (Arkivfoto)

LONDON: Det er muligt, at Europa er i bedring i forhold til coronasmitte, men i Premier League er der stadig problemer inden genåbning af sæsonen.

Ligaforeningen oplyser onsdag, at man mandag og tirsdag foretog 1008 coronatest blandt spillere og ansatte i Premier League-klubberne. Og virusset er til stede.

Fire personer af de 1008 testede var smittet med coronavirus, og kun to var fra samme klub.

Dermed er der nye smittetilfælde i tre af klubberne i Premier League, som ellers netop onsdag har stemt for at genoptage træning med fysisk kontakt.

Der er ikke sat navn på klubberne eller de smittede.

- Spillerne eller de klubansatte, som er testet positive, skal nu isolere sig selv i en periode på syv dage, meddeler ligaforeningen.

Premier League har ligget stille siden 9. marts, men regeringen har nu givet grønt lys til, at elitesport kan genoptages fra 1. juni.

Det er dog stadig uden tilskuere og med overholdelse af udstukne retningslinjer og protokoller.

Premier League har endnu ikke sat dato på, hvornår sæson genoptages. Men spillerne er tilbage på træningsbanen i mindre grupper.

Det har de været siden i torsdags, og det har indtil videre afstedkommet 12 positive coronatest.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.