Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Sveriges statsepidemiolog har modtaget dødstrusler

Den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, og hans familie har modtaget en række trusler de seneste uger.

Den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, og hans familie har modtaget en række trusler de seneste uger.
Ifølge Aftonbladet har den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell og hans familie modtaget en række trusler de seneste uger - også dødstrusler.

STOCKHOLM: Ifølge Aftonbladet har den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, og hans familie modtaget en række trusler de seneste uger - også dødstrusler.

Den første trussel kom i en e-mail den 19. marts. Svensk politi har i længere tid søgt efter den person, som har fremsat truslerne, men det er endnu ikke lykkedes at finde frem til vedkommende, skriver avisen.

- Det føles ikke godt at modtage sådanne trusler, siger Anders Tegnell ifølge nyhedsbureauet TT.

- Jeg blev ikke så urolig selv, men jeg ser på sagen med største alvor, når trusler rettes mod min familie, tilføjer han.

Som ledende epidemiolog i Folkhälsomyndigheten er Anders Tegnell både blev hyldet og kritiseret for Sveriges håndtering af krisen.

Myndighedens generaldirektør, Johan Carlson, har tidligere kaldt meget af kritikken af Tegnell for uværdig.

Tegnell fik i den britiske søndagsavis The Observer i weekenden kritik for sin strategi under coronakrisen. Kritikken kom fra den tidligere svenske statsepidemiolog Annika Linde.

- Jeg mener, at vi skulle have haft mere tid til at forberede os. Hvis vi havde lukket ned tidligt, ville vi i løbet af den tid kunne have gjort det nødvendige for at beskytte de mest udsatte, siger hun.

Hun tilføjer, at hun indledningsvist følte sig tryg ved strategien. Primært fordi Anders Tegnell sagde, at man ville beskytte de udsatte.

- Men det viste sig at være en drøm med meget lidt hold i virkeligheden, at vi kunne beskytte de ældre, siger Annika Linde til The Observer.

/ritzau/TT

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.