Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Sverige vil teste flere grupper for corona

Sverige vil fortsætte sin coronastrategi, der er anderledes end andre lande i Europa. På et døgn er 34 døde.

Sverige vil fortsætte sin coronastrategi, der er anderledes end andre lande i Europa. På et døgn er 34 døde.
I modsætning til flere andre lande i Europa har Sverige holdt både skoler, offentlige kontorer, restauranter og barer åbne under coronaudbruddet. Her er det en pub i Stockholm, der forsikrer kunderne om, at der er åbent.

STOCKHOLM: 180 mennesker, der var smittet med coronavirus, er døde i Sverige, siden udbruddet begyndte.

Det oplyser assisterende statsepidemiolog Anders Wallensten fra den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, på et pressemøde.

Det er en stigning på 34 i det seneste døgn. Der er konstateret i alt 4435 tilfælde af smitte i Sverige, hvilket er en stigning på 407 i forhold til et døgn tidligere.

Dagen inden meldte myndighederne om 36 døde coronasmittede.

Sverige vil nu teste flere grupper for coronasmitte, siger socialminister Lena Hallengren.

- Flere, som er isoleret, kan komme tilbage på jobbet, hvis prøven viser, at man ikke har coronavirusset. Det giver bedre forudsætninger for plejen, omsorgen og andre at vende tilbage til sit job, siger hun.

Ud over personale inden for sundheds- og plejesektoren skal andre grupper, der er vigtige for samfundet, også testes. Det er endnu uklart, hvem der befinder sig i denne gruppe.

- Vigtigst er det, at patienter og hospitalsindlagte også fortsat skal kunne testes. I anden ombæring skal ansatte på hospitaler og plejehjem testes for at opretholde arbejdet, siger Wallensten.

- For det tredje ønsker vi også at kunne teste andre samfundsmæssigt vigtige grupper for at kunne holde folk i arbejde i gang på en god måde.

Ifølge statsminister Stefan Löfven tester Sverige lige så mange som alle andre sammenlignelige lande. Han henviser til tal der viser, at 36.000 var testet for nogle dage siden.

I Danmark er knap 24.000 hidtil testet, mens det i Norge er over 90.000.

Sverige har ikke taget samme skridt som man har gjort i Danmark, hvor skoler og mange andre steder er lukket ned.

De svenske folkeskoler er stadig åbne, men studerende på videregående uddannelser er sendt hjem.

Nu vil den svenske regering fra onsdag stramme reglerne og forbyde besøg på plejehjem for at beskytte nogle af de mest udsatte.

På pressemødet spørger en tysk journalist, om de svenske sundhedsmyndigheder "fortsat er sikre på, at man er på ret vej med den liberale coronapolitik".

- Vi vurderer, at det vi gør, er det rigtige på nuværende tidspunkt, svarer Wallensten.

Han vil ikke udelukke, at der kommer flere tiltag, hvis situationen skulle ændre sig.

- Det, vi ser her, er en stigning som er - i hvert fald ikke meget stejlt opad - og det er meget positivt. Så vi arbejder videre ifølge denne strategi, siger epidemiologen.

/ritzau/TT

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.