Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Sverige registrerer ti døde med coronavirus siden fredag

Antallet af døde med coronavirus i Sverige er over weekenden steget til 5536, oplyser Folkhälsomyndigheten.

Antallet af døde med coronavirus i Sverige er over weekenden steget til 5536, oplyser Folkhälsomyndigheten.
Sverige har været markant hårdere ramt af coronavirus end mange af dets nabolande, hvis man ser på antallet af smittede og døde med coronavirusset. Her ses den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell. (Arkivfoto).

STOCKHOLM: I Sverige er der registreret ti dødsfald blandt coronapatienter siden fredag.

Det viser en opgørelse fra den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, mandag.

Dermed er i alt 5536 personer døde med coronavirus i Sverige.

Over weekenden er 928 personer desuden blevet testet positive for virusset. Dermed er det samlede antal af smittede i Sverige steget til 75.826.

Samtidig er antallet af indlagte på intensivafdelingerne på de svenske hospitaler steget med fem siden fredag.

Sverige har været hårdt ramt af coronapandemien sammenlignet med nabolande som Tyskland, Norge og Danmark.

Til sammenligning har Danmark i alt registreret 610 døde med coronavirus, mens 13.037 danskere er blevet konstateret smittet, siden virusset brød ud.

Der er i Danmark markant færre daglige stigninger i tallene end i Sverige. Over weekenden er antallet af døde i Danmark steget med én, mens 91 personer er blevet bekræftet smittede.

Også i Norge er tallene små. Mandag kunne de norske myndigheder for første gang siden 10. marts melde, at der ikke er coronapatienter i respirator.

Sverige ligger omvendt højt på listen over lande, der har registreret flest coronadødsfald per 100.000 indbyggere.

Derfor fraråder mange lande fortsat rejser til Sverige på grund af risikoen for smitte.

Danmark har dog åbnet for rejser til udvalgte svenske regioner, heriblandt Skåne, Blekinge og Kronoberg.

Fredag valgte Norge at følge i Danmarks fodspor og give grønt lys for rejser til og fra de samme tre svenske regioner.

De lempede rejseregler vil træde i kraft 15. juli og gælde foreløbig 14 dage derefter.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.