Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Svenske sygehuse stopper brug af malariamiddel mod corona

Coronasmittede patienter i Sverige har vist alvorlige bivirkninger efter at have fået malariamidlet klorokin.

Coronasmittede patienter i Sverige har vist alvorlige bivirkninger efter at have fået malariamidlet klorokin.
Stockholm er ligesom andre europæiske storbyer i øjeblikket stærkt præget af coronaepidemien. (Arkivfoto)

STOCKHOLM: Flere svenske sygehuse stopper nu med at bruge malariamidlet klorokin til behandling af coronasmittede patienter.

Det sker, efter at nogle patienter begyndte at opleve alvorlige bivirkninger.

Det skriver Jyllands-Posten og henviser til historier fra Expressen og Göteborg-Posten.

- Vi kan ikke udelukke, at behandlingen gør mere skade end gavn, siger professor og overlæge Magnus Gisslén på infektionsmedicinsk afdeling på Sahlgrenska Universitetshospitalet i Gøteborg til Göteborg-Posten.

Tidligere har et mindre fransk studie vist positive resultater, når midlet blev brugt på patienter smittet med coronavirus.

Det har siden ført til, at flere lande rundt om i verden har vist interesse for at tage midlet i anvendelse mod corona.

Et af de lande har altså været Sverige, hvor svenske læger også er begyndt at teste midlet på patienter, selv om klorokin ikke er godkendt til behandling af coronavirus.

- Vi gjorde som alle andre og gav klorokin til patienterne i starten.

- Der var teststudier, der viste, at det havde en effekt på coronavirus, og det var samtidig et middel, vi kendte fra behandlingen af malaria, siger Magnus Gisslén.

Siden er han og resten af hospitalet vendt på en tallerken. I sidste uge blev al behandling med klorokin stoppet på hospitalet, fordi der var bekymringer for, om det kunne give akutte hjerteproblemer hos coronasmittede patienter.

Også på Södersygehuset i Stockholm er man stoppet med at give klorokin til patienter med coronavirus, skriver Jyllands-Posten.

Nogle steder fortsætter svenske sygehuse dog med at anvende midlet.

Det gør man eksempelvis på Karolinska Universitetshospital, som ligger tæt på Stockholm. Det gives fortsat til de mest iltkrævende patienter, men brugen af det er faldet markant, oplyser en sektionsleder på sygehuset til Expressen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.