Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Svensk politi søger efter kassebil i drabssag om 12-årig

- Gerningsmændene udviste en total ligegyldighed over for menneskers liv, siger svensk politi talsmand.

- Gerningsmændene udviste en total ligegyldighed over for menneskers liv, siger svensk politi talsmand.
Svensk politi leder efter en hvid kassevogn i efterforskningen af et skuddrab på en 12-årig pige syd for Stockholm natten til søndag. En del personer har været til afhøring om skyderiet, men ingen er anholdt i sagen.

STOCKHOLM: Svensk politi leder efter en hvid kassevogn i efterforskningen af et skuddrab på en 12-årig pige syd for Stockholm natten til søndag. En del personer har været til afhøring om skyderiet, men ingen er anholdt i sagen.

- Vi er særligt interesserede i en hvid bil - en form for kassevogn. Hvis nogen har kendskab til den, skal de kontakte politiet, siger Palle Nilsson, som er fungerende politiregionschef, til SVT.

Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt politiet mener, at pigen var mål for skyderiet, eller er om hun blev ramt ved et tilfælde.

- Gerningsmændene udviste en total ligegyldighed over for menneskers liv, da de åbnede ild på en plads, hvor der befandt sig flere andre personer, siger han.

Politiet har været tilbageholdende med oplysninger om hændelsen, som er blevet optaget af overvågningskameraer på stedet.

- Der er interessante oplysninger, som vi vil kunne analysere, siger Carolina Paasikivi, som er politiområdechef i Stockholm.

Der er flere ubekræftede medierapporter om omstændighederne på stedet. Ifølge ubekræftede oplysninger fremsat til Sveriges Radio, SVT, skal pigen have været ude at lufte en hund, da hun blev ramt.

Ifølge oplysninger afgivet til Expressen var målene for angrebet to mænd fra et kriminelt netværk, Skuddene skal være affyret fra en bil, som kørte forbi eller hen over pladsen.

Sveriges indenrigsminister, Mikael Damberg, har udtrykt "afsky og bestyrtelse" over drabet, som skete i Norsborg i Botkyrka syd for hovedstaden.

Ardavan Khoshnood, som er speciallæge i akutte sygdomme og kriminolog, siger, at politiets nationale indsats mod bandekriminalitet ikke er lykkedes i forhold til at få mindsket dødelig vold.

Den dræbte pige er et af tilfældigt forbipasserende børn, som er blevet dræbt i forbindelse med den igangværende bandekrig.

- Op mod 15 personer uden forbindelse til de igangværende konflikter er blevet dræbt i det seneste årti, siger Ardavan Khoshnood.

- Denne 12-årige pige er det tredje barn, som har mistet livet i denne såkaldte gangsterkrig.

/ritzau/TT

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.