Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Svensk klub anmeldes for at bryde coronaregler

Flere Örebro-spillere kastede op inden kamp i Allsvenskan, men meldte sig friske til at spille kampen.

Flere Örebro-spillere kastede op inden kamp i Allsvenskan, men meldte sig friske til at spille kampen.
Danske Andreas Skovgaard (i hvid) spillede hele kampen, da Örebro søndag tabte 1-2 til Sirius i Allsvenskan. Muligvis burde flere Örebro-spillere aldrig have haft lov til at spille kampen. Fotoet her er fra en kamp i juni.

ÖREBRO: Den svenske fodboldklub Örebro SK er havnet i en penibel sag, hvor klubben beskyldes for at have brudt coronarestriktionerne i Allsvenskan.

Derfor er klubben nu blevet anmeldt til ligaens disciplinærudvalg. Det siger chefen for kampdelegerede i Sveriges pendant til Divisionsforeningen, Per Eliasson, til Expressen.

Det er Örebros cheftræner, Axel Kjäll, der har forårsaget uroen med en udtalelse efter søndagens 1-2-nederlag ude til Sirius. Efter kampen sagde træneren, at flere spillere havde haft det dårligt inden kampen.

- Det var en speciel kamp, for vi havde fire eller fem spillere, som kastede op. Nogen fik det dårligt i bussen, andre på stadion. Flere havde det dårligt og kastede op. Mange kæmpede sig igennem det, og nogle af dem spillede 90 minutter, sagde træneren til lokalavisen Nerikes Allehanda.

Udmeldingen harmonerer ikke med, at alle hold som følge af coronarestriktioner inden hver kamp skal udfylde en erklæring om, at alle spillere og ledere i truppen er friske.

Den erklæring skal afleveres til hjemmeholdets læge, som endeligt skal godkende, at udeholdets spillere og stab må gå ind på det stadion, hvor kampen spilles.

Derfor kom det også noget bag på den ansvarlige læge for Sirius, da han blev overbragt citaterne fra Örebros cheftræner.

- Hvad? Hvad siger du? Det er helt nyt for mig. Örebro henvendte sig til mig tre gange for at sige, at alle spillere og ledere var friske. Den information fik jeg på en mail dagen før kamp, en sms på kampdagen og på en fysisk liste en time før kampstart, siger lægen Jakob Johansson til TT.

Han fortæller, at hvis han havde hørt om de opkastende spillere, ville han have nægtet dem adgang til stadion.

Örebro har efterfølgende forklaret, at klubbens ræsonnement var, at spillerne var ramt af madforgiftning.

Klubben siger, at det er muligt, at den har begået en fejl, og at den nu vil undersøge forløbet for at kunne vurdere, om den skulle have handlet anderledes.

Danskeren Andreas Skovgaard spiller for Örebro. Den tidligere FC Nordsjælland-stopper var på banen i hele kampen mod Sirius.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.