Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Sudoku skal styrke patienters hjerner

Hjernen kan lide overlast under en indlæggelse på intensiv. Simple øvelser og musikterapi skal hjælpe.

Hjernen kan lide overlast under en indlæggelse på intensiv. Simple øvelser og musikterapi skal hjælpe.
Marie Collet og hendes kolleger på Intensiv Terapiklinik på Rigshospitalet vil med simple øvelser hjælpe patienter til at undgå hukommelsessvigt og andre kognitive tab. (Foto Rigshospitalet)
Hjernen kan lide overlast under en indlæggelse på intensiv. Simple øvelser og musikterapi skal hjælpe.
IMG_MARIECOLLET Marie Collet og hendes kolleger på Intensiv Terapiklinik på Rigshospitalet vil med simple øvelser hjælpe patienter til at undgå hukommelsessvigt og andre kognitive tab. (Foto Rigshospitalet) Rigshospitalet/Free
Hjernen kan lide overlast under en indlæggelse på intensiv. Simple øvelser og musikterapi skal hjælpe.
Coronavirus - UKE Hamburg De fleste patienter indlagt på en intensivafdeling er vågne, og derfor er det muligt at træne deres hjerne. Tidligere var det almindeligt, at patienterne lå i koma. Her er det en gruppe læger på et hospital i Hamborg, der intruduceres til et nyt respiratorsystem. (Arkivfoto) Pool/Reuters

KØBENHAVN: Når patienter indlægges på en intensivafdeling, handler det først og fremmest om at sikre deres overlevelse.

Ofte lykkes det med medicin, pleje og for de mest syge med hjælp fra en respirator til at trække vejret.

Men det liv, der venter efter udskrivelsen, bliver for mange aldrig, som det var, før de blev syge.

Hos halvdelen af patienterne har hjernen lidt overlast, og for hver tredje i en sådan grad, at det svarer til begyndende Alzheimer.

Det viser et nyt studie fra 24 intensivafdelinger, der som det første herhjemme har undersøgt, hvordan patienter klarer sig mentalt efter indlæggelsen.

- Vi vidste, at det er hårdt for hjernen at have været så syg, at en indlæggelse på intensiv har været nødvendig. Men det er kommet bag på os, at så mange får så store kognitive vanskeligheder, siger Marie Collet, der er ph.d. og intensivsygeplejerske på Rigshospitalet.

For at sikre at flere udskrives med hjernefærdighederne i behold, vil hospitalet begynde at træne patienternes hjerner under indlæggelsen.

Det kan være ved at løse simple sudokuer eller krydsord. For andre kan træningen bestå i, at en pårørende læser op af en bog eller tager avisen med.

- Men det kan også være noget så enkelt som at spørge patienterne, hvor de er og hvilken tid på dagen, det er, siger Marie Collet.

På universitetshospitalet i Aarhus og Sygehus Lillebælt skal sygeplejerskerne også i gang med at understøtte patienternes hjerner. Det sker fra nytår, fortæller professor i sygepleje Pia Dreyer.

De mange patienter, der var indlagt med covid-19 i foråret, har med tydelighed vist, hvor nødvendigt det er.

Nogle lå i respirator i fem uger.

- For alle kan det være traumatiserende at være indlagt på intensiv. Men særligt for covid-patienter, fordi personalet af hensyn til smittefare har udstyr på og ikke må røre dem, siger Pia Dreyer, der er ansat på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

Blandt de tilbud, som patienterne vil få, er musikterapi.

- Det handler om at træne hjernen, men også om at holde den i ro på de rigtige tidspunker, siger Pia Dreyer.

På Videnscenter for Demens siger leder og professor Gunhild Waldemar, at opmærksomheden er tiltrængt og nødvendig.

- Der er fokus på fysisk træning, fordi det er velkendt, at muskelkraften svinder ind. Men intensiv behandling påvirker også hjernen, og især for ældre kan det få følger, siger hun.

Hun opfordrer patienter, der oplever svigt, til at blive undersøgt.

- Det behøver bestemt ikke at være Alzheimer. Det kan være en reaktion på behandlingen, som kan forsvinde af sig selv eller trænes væk.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.