Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Storbritannien indfører hårdere bøder for brud på coronaregler

Den britiske regering har lørdag præsenteret flere tiltag, der skal stramme coronareglerne i Storbritannien.

Den britiske regering har lørdag præsenteret flere tiltag, der skal stramme coronareglerne i Storbritannien.
Lørdag har den britiske regering strammet coronareglerne yderligere.

LONDON: Briter, der nægter at isolere sig selv for at undgå spredning af coronavirusset, kan risikere bøder på op mod 10.000 pund.

Beløbet svarer til omkring 80.000 danske kroner.

Det står klart, efter at nye regler lørdag er blevet annonceret af den britiske regering i forsøget på at håndtere nye virusudbrud i Storbritannien.

Premierminister Boris Johnson har allerede indført lokale nedlukninger for omkring to millioner mennesker i det nordøstlige England tidligere denne uge.

De nye bøder starter ved 1000 pund og kan gives, hvis karantæneregler efter international rejse brydes. Bøderne går op til 10.000 pund, hvis man gentagne gange bryder regler eller ved særligt alvorlige sager.

Ud over strengere bøder skal folk fra 28. september ifølge loven isolere sig, hvis de får konstateret virussygdommen, eller hvis de bliver instrueret i at isolere sig via sporingsprogrammet fra den britiske sundhedstjeneste (NHS).

- Den bedste måde, vi kan bekæmpe det her virus på, er, at alle følger reglerne og selvisolerer, hvis man er i fare for at viderebringe coronasmitte, udtaler Johnson i en erklæring.

- Og ingen må undervurdere, hvor vigtigt dette er. De nye regler vil betyde, at du er juridisk forpligtet til at gøre dette, tilføjer han.

I øjeblikket bliver folk, der har symptomer, bedt om at isolere sig i ti dage. Dem, der bor sammen med nogen, der er blevet testet positive, bliver bedt om at selvisolere i 14 dage.

Som incitament for at få folk med lav indkomst til at blive hjemme vil de kunne få udbetalt et ekstra engangsbeløb på 500 pund, hvis de ikke er i stand til at arbejde hjemmefra under isolationen.

Knap 42.000 britiske coronapatienter har mistet livet, siden pandemien brød ud i begyndelsen af året. Intet europæisk land har flere coronarelaterede dødsfald.

/ritzau/AFP

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.