Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Statue af sort slavemodstander er væltet omkuld på årsdag

Frederick Douglass hjalp slaver med at flygte inden Borgerkrigen. En statue af ham er blevet vandaliseret.

Frederick Douglass hjalp slaver med at flygte inden Borgerkrigen. En statue af ham er blevet vandaliseret.
Frederick Douglass hjalp slaver med at flygte fra de sydlige stater inden Borgerkrigen. En statue af ham er blevet vandaliseret i delstaten New York.

ROCHESTER: En statue af den sorte slavemodstander Frederick Douglass er blevet væltet og ødelagt i en park i byen Rochester i delstaten New York.

Det melder politiet søndag ifølge nyhedsbureauet AP.

Vandaliseringen er sket på årsdagen for en af hans mest kendte taler fra 1852.

Ifølge politi blev statuen væltet fra sin sokkel i Maplewood Park i Rochester og fundet 15 til 20 meter væk.

Statuen stod langs den underjordiske jernbane, hvor Douglass og aktivisten Harriet Tubman hjalp slaver med at flygte fra de sydlige stater inden Borgerkrigen.

Den 5. juli 1852 holdt Douglass en berømt tale, hvor han satte spørgsmålstegn ved værdien af at fejre 4. juli - USA's uafhængighedsdag.

Han kaldte frihedsfejringen for en skamplet for et land, der undertrykte dets sorte borgere og holdt dem som slaver.

Han sagde, at uafhængighedsdagen for sorte var "en dag, der mere end nogen anden dag i løbet af året afslørede den grusomhed og uretfærdighed, som slaver var offer for".

Carvin Eison, der er leder af projektet bag opførelsen af statuen i Rochester, siger, at en ny statue vil blive opført, fordi den, der er væltet, er for beskadiget.

- Er dette en form for gengældelse på grund af den nationale feber, der har ramt landet angående monumenter af konføderationen? Det er mere end skuffende, siger han ifølge AP.

Den seneste tid er millioner af amerikanere gået på gaden i protest mod racisme og politivold efter den sorte mand George Floyds død i politiets varetægt.

Det har ført til en ophedet debat om USA's arv og historie og til nedrivningerne af statuer.

Her har det hovedsageligt været statuer af personer, der blandt andet ejede eller handlede med slaver, som er blevet vandaliseret.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.