Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Statsadvokat vil have straffet otte mænd for at mødes i kælder

Forsvarer efterlyser sund fornuft hos myndigheder. Landsret skal se på, om druk i kælder var et bandemøde.

Forsvarer efterlyser sund fornuft hos myndigheder. Landsret skal se på, om druk i kælder var et bandemøde.
Forsvarer undrer sig over en straffesag mod otte mænd, der blev opdaget i et kælderlokale en fredag aften. De er tiltalt for at have videreført den forbudte bande Loyal To Familia. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: At otte mænd i marts sidste år samledes i en kælder med et pokerbord og drak en del alkohol, er en lovovertrædelse, der skal give fængsel, påstår anklagemyndigheden.

Nu kommer Østre Landsret til at afgøre, om mændene gjorde noget galt, da de en fredag aften mødtes i en kælder i Griffenfeldtsgade på Nørrebro i København. Var der faktisk tale om, at samværet var et forsøg på at videreføre den forbudte bande Loyal To Familia?

Københavns Byret frifandt for nylig de otte, men Statsadvokaten i København er ikke tilfreds og har besluttet at anke.

En af forsvarerne i sagen, advokat Tyge Trier, mener, at det var en fejl overhovedet at rejse sagen og stille de otte for retten.

- Det var efter min vurdering ikke bare en skævert fra Københavns Politis side, men et eksempel på, at man skød helt forbi, siger han.

- Forklaringen kan være, at man reagerer på et stærkt politisk ønske om at slå hårdt ned på personer knyttet til en bande. Ved lovens stramning i 2018 holdt Justitsministeriet i den grad døren åben for brug af bestemmelsen, så det nærmest blev et tag-selv-bord. I den situation kræver det, at man i politi og anklagemyndighed bruger sin sunde fornuft, siger Tyge Trier.

Byretten lagde vægt på, at flere af mændene er vokset op sammen og er barndomsvenner. Kælderen er indrettet til fester og rummer for eksempel et pokerbord. Da betjente den aften dukkede op, var der tomme vodkaflasker, og nogle af mændene var ret fulde.

Desuden spiller det en rolle, at der i kælderen ikke var LTF-symboler af nogen art, fastslog byretten. Heller ikke fundet af en klump hash og en kniv overbeviste retten.

Men det bliver altså ikke det sidste ord. Statsadvokaten har fulgt en indstilling fra Københavns Politi om at gå videre.

- Vi har anket, fordi vi mener, at der er rimelig udsigt til et andet resultat i landsretten. Der er tillige tale om et retsområde uden meget retspraksis. Det er også et forhold, der taler for anke, siger vicestatsadvokat Anders Riisager.

Advokat Tyge Trier mener, at loven er beregnet på at ramme magtdemonstrationer og manifestationer, hvor man præger gadebilledet for eksempel ved at bruge en bandes symboler eller identitet. Ikke på nogle barndomsvenners samvær med vodka og poker.

- Det er en underlig sag, hvor den grundlæggende ret til at forsamle sig privat, som blandt andet Menneskeretskonventionen beskytter, ikke blev respekteret, og sagen burde efter min mening slet ikke have været rejst, siger Trier.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.