Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Minkavlerne havde ret: Brev fra Statens Serum Institut blev aldrig sendt

Statens Serum Institut bad i brev, som ved en fejl ikke kom frem, om oplysninger om ansatte på minkfarme

Statens Serum Institut bad i brev, som ved en fejl ikke kom frem, om oplysninger om ansatte på minkfarme
Nordjyske minkavlere blev kritiseret for ikke at have svaret på, hvem og hvor mange de har ansat på deres minkfarme. Nu viser det sig, at Statens Serum Institut aldrig sendte brevet til dem. Arkivfoto: Lars Pauli

NORDJYLLAND: På grund af en fejl nåede et brev, som Statens Serum Institut (SSI) havde sendt til 926 minkavlere, aldrig frem.

Det skriver Statens Serum Institut på sin hjemmeside.

Brevet blev sendt 14. juli med det formål at hjælpe med at danne et overblik over, hvem der er knyttet til de danske minkfarme.

I brevet bliver minkejerne bedt om at komme med oplysninger om deres medarbejdere.

Men det kom altså kun frem til få minkejere på grund af en fejl. Det fremgår ikke, hvad der ligger bag fejlen.

- Da vi hørte, at der var minkejere, der ikke havde fået brevet, gik vi selvfølgelig straks i gang med at undersøge sagen med hjælp fra Sundhedsdatastyrelsen og e-Boks og opdagede på den måde fejlen, siger Tyra Grove Krause, overlæge og afdelingschef ved SSI, i en meddelelse.

Information beskrev i sidste uge, at SSI forgæves havde forsøgt at få overblik over, hvem der arbejder på landets minkfarme. Her fremgik det, at én af 926 havde fortalt, hvem de har ansat.

Tre avlere, som Information havde talt med, oplyste dog, at de ikke havde fået nogen besked i e-Boks.

- Vi beklager meget over for minkejerne for at have lagt tal til en artikel i blandt andet Information, som beskrev en meget lav svarrate, når den skyldes, at brevene ikke kom frem, siger Tyra Grove Krause.

SSI skriver på sin hjemmeside, at de manglende oplysninger ikke har betydet noget for epidemiens spredning og forløb på minkfarmene.

Til Information sagde Brian Kristensen, overlæge ved SSI, i sidste uge, at flere svar ville have gavnet.

- Vi ville gerne have haft flere svar, fordi så havde vi måske kunnet intervenere før hos nogle af de har farme, sagde han.

Overblikket, SSI ville lave, skulle være en liste over alle, der har relation til minkfarmene: ejere, familiemedlemmer og ansatte.

Det ville gøre det nemmere for SSI at overvåge smittespredningen i branchen, da listen kunne samkøres med resultater fra testcentrene.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.