Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Spørgsmål om Trump fik Trudeau til at tøve i 20 sekunder

I flere canadiske storbyer har der været protestaktioner i solidaritet med demonstranterne i nabolandet.

I flere canadiske storbyer har der været protestaktioner i solidaritet med demonstranterne i nabolandet.
Canadas premierminister, Justin Trudeau, stod tavs og tøvende i 20 sekunder, da han på et pressemøde i Ottawa blev bedt om at kommentere præsident Donald Trumps reaktioner på protestbølgen i USA.

OTTAWA: Canadas premierminister, Justin Trudeau, stod tavs og tøvende i 20 sekunder, da han på et pressemøde i Ottawa blev bedt om at kommentere præsident Donald Trumps reaktioner på protestbølgen i USA.

Da han omsider begyndte at svare efter at have stået ubevægelig i den lange pause, undgik den canadiske leder at nævne Trump og dennes handlinger direkte.

- Vi følger alle udviklingen med rædsel og bestyrtelse, sagde han.

- Tiden er inde til at skabe samling i befolkningen, men det er en tid, hvor man må lytte og lære at forstå, at uretfærdigheder fortsætter trods fremgang gennem årtier.

Trudeau gjorde det samtidig klart, at det også er nødvendigt for canadierne at forholde sig til diskrimination i deres eget land.

I en række canadiske storbyer - deriblandt Ottawa, Toronto og Montreal - har der været protestaktioner i solidaritet med demonstranterne i nabolandet, rapporterer tv-stationen CTV News.

Et stort antal amerikanske delstater er blevet rystet af uroligheder og protester mod politibrutalitet i de seneste syv dage, efter at den ubevæbnede sorte George Floyd blev kvalt under en anholdelse i Minneapolis.

USA's forsvarsministerium har hentet omkring 1600 soldater fra den amerikanske hær til området omkring Washington D.C. efter flere nætter med voldelige protester i den amerikanske forbundshovedstad.

Trump havde forinden sagt, at han ville slå hårdt ned på voldelige demonstrationer.

- Jeg sender tusinder og atter tusinder svært bevæbnede soldater, militærfolk og politibetjente ud for at stoppe oprør, plyndring, hærværk, overfald og hensynsløs ødelæggelse, sagde Trump mandag.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.